Fagforbund: EU må punge ud, når firmaer rammes af boykot
EU skal selv hænge på regningen, når virksomheder rammes på eksporten, og medarbejdere fyres under handelskriser. Sådan lyder et nyt forslag fra flere fagforbund, og erhvervslivet bakker op. Men det kan ikke betale sig for Danmark, lyder det fra regeringen.
Arla har mistet både omsætning og medarbejdere under handelskrisen med Rusland. Her mener man, at det vil være på plads med en ordning i EU, der kan kompensere virksomheder for tab.
Arla har mistet både omsætning og medarbejdere under handelskrisen med Rusland. Her mener man, at det vil være på plads med en ordning i EU, der kan kompensere virksomheder for tab. Liselotte Sabroe, Scanpix/arkiv


Den russiske boykot af europæiske varer koster danske virksomheder dyrt. Både indtjening og arbejdspladser er gået tabt undervejs, skriver Ugebrevet A4.  
Det får nu formand for Dansk Metal Claus Jensen og formand for fødevareforbundet NNF Ole Wehlast til i en fælles udmelding at foreslå, at EU træder ind og kompenserer de virksomheder og medarbejdere, der bliver ramt af en handelskonflikt.

De pointerer, at sanktionerne rammer hårdere i nogle lande og brancher end i andre.

- Når EU som fællesskab træffer nogle beslutninger, der rammer så regionalt skævt, er det også et fælles ansvar at hjælpe de områder, der bliver særligt hårdt ramt,« siger Claus Jensen fra Dansk Metal til Ugebrevet A4.

Lukket slagteri

For et halvt år siden måtte Tican-slagteriet i Fjerritslev dreje nøglen om. 160 slagterimedarbejdere mistede deres job, og produktionen lukkede helt ned.

Slagteriets lukning var en direkte konsekvens af det russiske importstop af dansk svinekød sidste år. Ticans administrerende direktør, Ove Thejls, så ingen anden udvej end at lade slagteriet lukke.

- Produktionen blev simpelthen så urentabel, at det var uforsvarligt at fortsætte. Det gav et ikke-ubetydeligt underskud hver eneste uge,« siger Ove Thejls til Ugebrevet A4.

Slagteriet i Fjerritslev hører til de virksomheder, der har betalt en langt højere pris end andre under EU’s handelskrise med Rusland. Selvom sanktionerne mod Rusland er et fælles projekt i EU, er det få enkeltstående virksomheder og brancher, der betaler prisen.

Det er især de medarbejdere, der mister deres job under handelskriser, der har brug for støtte til at komme videre i arbejdslivet, mener formand for NNF Ole Wehlast.

- Der er ingen hjælp at hente for dem, der mister deres arbejde under en boykot som den russiske. Der ligger ingen puljer eller penge, og der er ikke gjort noget for at afbøde de konsekvenser, boykotten har haft for de her mennesker,« siger Ole Wehlast til Ugebrevet A4.

Hjælp medarbejderne videre

Tanken med forslaget er derfor, at EU med fondsmidler skal kompensere dels ramte virksomheder, men i særdeleshed fyringsramte medarbejdere under handelskriser. Omkostningerne skal fordeles mellem de europæiske lande og hentes fra deres EU-bidrag.

- Enten skal fonden støtte virksomhederne eller også støtte medarbejderne med videreuddannelse, så de kan få et andet job,« siger Claus Jensen fra Dansk Metal.
Lektor Morten Kallestrup fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet forklarer, at muligheden for kompensation vil stille virksomhederne bedre i tilfælde af embargo.

- Virksomheder, der bliver ramt, vil få mulighed for at søge om konkret EU-kompensation for nogle af de negative økonomiske konsekvenser af handelskonflikten. Det siger sig selv, at det ville være en forbedring i forhold til den nuværende situation, skriver han i en mail til Ugebrevet A4.

Ekstrem situation

Mejerigiganten Arla har både mistet både omsætning og medarbejdere under den russiske boykot.

Direktør for handelspolitik Kasper Thormod Nielsen er åben for tanken om solidarisk hæftelse på tværs af Europa.

- Markedskræfterne skal selvfølgelig have frit spil, men når der kommer de her ekstreme situationer, vil det være på sin plads med en ordning i EU, der kan kompensere for de tab, som særligt ramte sektorer lider, siger Kasper Thormod Nielsen.

Hos Dansk Industri er underdirektør Peter Thagesen også åben for ideen med en europæisk kompensationsordning.

-På det principielle plan har vi stor sympati for ideen, men udfordringen er, hvordan man i EU sikrer, at man med kirurgisk præcision rammer de rigtige virksomheder og medarbejdere, siger han til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.