Fagboss: Virksomheder uden lærlinge skal punge ud
Firmaer, der ikke vil have lærlinge, bør betale til de arbejdspladser, der tager lærlinge. Sådan lyder opråb fra fagboss i 3F.
- Vi er nødt til at sende et klart signal: Hvis man ikke tager lærlinge, skal man være med til at betale til de virksomheder, der løfter ansvaret. Det skal være slut med fribilletter, siger Per Christensen.
- Vi er nødt til at sende et klart signal: Hvis man ikke tager lærlinge, skal man være med til at betale til de virksomheder, der løfter ansvaret. Det skal være slut med fribilletter, siger Per Christensen. Foto: Scanpix/Arkiv


Virksomheder med få eller ingen lærlinge skal til lommerne: De skal betale til de firmaer, som tager mange lærlinge. Det skal få arbejdsgiverne til at tage flere elever og dermed hjælpe de næsten 13.000 unge, der står uden praktikplads.

Sådan lyder forslaget fra 3F-formand Per Christensen op til, at trepartsforhandlingerne starter op igen her til aften onsdag.

- Vi er nødt til at sende et klart signal: Hvis man ikke tager lærlinge, skal man være med til at betale til de virksomheder, der løfter ansvaret. Det skal være slut med fribilletter, siger Per Christensen til Fagbladet 3F.

Flere bakker op

Hos organisationen Dansk Byggeri synes underdirektør Louise Pihl godt om forslaget fra 3F.

- Overordnet er det et godt princip: Virksomheder der uddanner mange skal belønnes, og dem som ikke uddanner skal betale i højere grad end i dag. Små og mellemstore virksomheder i byggeriet tager mange lærlinge og har store omkostninger. Ved at lave en udligningsordning vil det give et større incitament for virksomheder, der i dag ikke uddanner så mange elever til at uddanne flere, siger Louise Pihl til Fagbladet 3F.

Også i organisationen Arbejdsgiverne, en brancheforening for håndværkere, installatører med mere. er der opbakning til ideen om at det kommer til at koste, hvis ikke man tager praktikanter:

Hverken DA eller DI vil kommentere på konkrete forslag, så længe trepartsforhandlingerne er i gang.

Aftale på vej

Planen er, at parterne bliver enige om en aftale i slutningen af næste uge. Fredag 19. august er arbejdsgivere og fagbevægelse inviteret til et måske afgørende møde i Beskæftigelsesministeriet.

3F-formanden er meget opsat på, at der her bliver slået søm i.

- Det er ved at være fem i minutter i tolv. Vi skal simpelthen have en ambitiøs aftale i hus nu. Det vil være en falliterklæring og en hån mod de unge på en faglig uddannelse, hvis ikke vi når en aftale. Vi må ikke lade dem i stikken, siger Per Christensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.