Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Færre sætter boligen til salg

Antallet af boliger til salg ligger næsten 11 procent lavere end for et år siden, viser nye tal.

13. aug. 2012 kl. 09:40 (opdateret kl. 10:15)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hvis du vil ud og købe bolig lige nu, så har du færre ejendomme at vælge imellem end for et år siden.
Hvis du vil ud og købe bolig lige nu, så har du færre ejendomme at vælge imellem end for et år siden. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Antallet af boliger til salg via internettet er faldet med næsten 11 procent på et år, viser nye tal fra Realkreditrådet.

Dermed har tendensen til et mindre udbud af boliger til salg bidt sig fast, konstaterer rådet.

Kurven over boliger til salg knækkede for et år siden. Efterfølgende er udbuddet i store træk faldet måned for måned.

- Boligudbuddet falder i hele landet, men især i hovedstadsområdet, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

- De årlige fald giver os en tro på, at der er tale om et mere vedvarende fald i boligudbuddet. Det er et lyspunkt for sælgerne, da boligudbuddet længe har været meget højt, siger hun.

Det samlede boligudbud er nu på ca. 63.800 boliger, fordelt på 43.400 parcel- og rækkehuse, godt 8.200 ejerlejligheder og cirka 12.200 sommerhuse.

Antallet af ejerlejligheder i selve Københavns by er næsten halveret på et år, mens antallet af huse til salg er faldet med en femtedel.

For landet som helhed er antallet af ejerlejligheder til salg faldet med 29 procent, mens der er et fald i antallet af huse til salg på otte procent.

Udbudsprisen på et hus lå i juli 4,7 procent lavere end et år tidligere. Fritidshuse er i løbet af et år faldet med 3,5 procent i pris, mens ejerlejlighederne bedre holder prisen. I juli lå udbudsprisen for ejerlejligheder blot 0,5 procent lavere end et år tidligere.

Boligerne står stadig til salg i lang tid, og udbudstiderne stiger fortsat, konstaterer Realkreditrådet.

Udbudte parcel- og rækkehuse har i juli stået til salg i 10 måneder i gennemsnit, hvilket er to måneder længere end for et år siden.

Læs også: 40 år gammel plan gør million-villa usælgelig

Læs også: Store skattestigninger i vente for boligejere

Læs også: Husejere får endnu en prislussing

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites