Færre hænger fast i langvarig forsørgelse
På knap 10 år er antallet af folk, der forsørges af statens kasser i årevis, faldet med 55.000 personer.
At være på langvarig offentlig forsørgelse vil sige, at man har modtaget eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge i 80 procent af en periode på tre år.
At være på langvarig offentlig forsørgelse vil sige, at man har modtaget eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge i 80 procent af en periode på tre år. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Antallet af danskere, der får overførselsindkomster fra staten år efter år, er faldet markant, skriver Berlingske.

Det viser Økonomisk Redegørelse, som er regeringens vurdering af tilstanden i Danmarks økonomi.

Tallene viser, at mens cirka 530.000 danskere var på langvarig offentlig forsørgelse i 2005, var denne gruppe i sommer reduceret til 475.000 personer.

At være på langvarig offentlig forsørgelse vil sige, at man har modtaget eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge i 80 procent af en periode på tre år.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mener, at regeringens økonomiske reformer har virket efter hensigten.

- Det er fantastisk gode nyheder, at vi i denne her periode, hvor vækstraterne bestemt ikke har været prangende, og den internationale økonomi ikke har hjulpet os meget, har formået at nedbringe antallet af danskere på langvarig offentlig forsørgelse så markant og til et niveau, der er lavere end for 10 år siden.

- Det er godt for samfundsøkonomien, men især godt for dem, det handler om, siger han til Berlingske.

På Christiansborg glæder Venstre sig over tallene, mens Enhedslisten mener, at man skal passe på med at juble.

- I det omfang, man er gået fra kontanthjælp til arbejde eller uddannelse, er det jo meget, meget positivt. Men i det omfang, at du har skabt en usikker situation for folk, der har nedsat arbejdsevne eller dårligt helbred, er det ikke særligt fornuftigt.

- Så kan man sige, at det virker, men det har nogle kæmpemæssige omkostninger for de her mennesker. Man fokuserer på penge, penge og penge, men vi skal også kigge på de sociale konsekvenser af det, vi laver, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl til avisen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.