Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fængselsformand næsten tilfreds for forlig

Gode takter i regeringens fængselsudspil, men effektiviseringer får rynkerne frem hos Fængselsforbundet.

24. okt. 2012 kl. 16:21 (opdateret kl. 16:55)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
De fængselsansatte formand er tæt på at lade justitsministeren bestå efter nyt forlig.
De fængselsansatte formand er tæt på at lade justitsministeren bestå efter nyt forlig. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvis justitsminister Morten Bødskov (S) var til eksamen hos fængselsbetjentene i fremtidens drift af de danske fængsler, så ville han næsten bestå.

Sådan lyder dommen fra formanden for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet, Kim Østerbye, efter regeringens har lagt sit udspil frem for Kriminalforsorgen for de næste fire år. Kriminalforsorgen driver fængslerne.

- Jeg er overvejene positiv over for alle de gode nye tiltag, der er for antallet af fanger og resocialisering, men ministeren består dog kun delvist svendeprøven, siger Kim Østerbye til Ritzau.

De nye tiltag indebærer 200 nye pladser i de overfyldte danske fængsler, flere narkohunde til at bekæmpe stoffer indenfor murerne og indkøb af håndholdte detektorer til at finde ulovlige mobiltelefoner.

Sammenlagt koster nye initiativer såsom 200 nye pladser og styrket indsats for at få fanger ud af kriminalitet, når de løslades, 1,7 milliarder kroner. Men det er først efter, at fængslerne selv har effektiviseret for 303 millioner kroner. Og det bekymrer formanden.

- Det ser lidt ud som om, at aftalen fodrer katten med sin egen hale. Det virker som om, at en stor del af pengene skal findes ved, at vi selv skal spare, fortæller fængselsformanden, der frygter, at fængselsbetjentene skal løbe hurtigere og derfor må sløjfe de gode tanker.

- Vi får formentlig ikke flere fængselsbetjente, selvom vi får 200 nye pladser, og så bliver det svært at indføre de tiltag, der drejer sig om resocialisering, forklarer Kim Østerbye, der dog accepterer, at fængselsbetjent-elever skal gå fra elevløn til SU.

Regeringen skal nu forhandle med de andre partier om en samlet aftale for de danske fængsler indtil 2016.

Foto: Se hvor hårdt sukkerafgiften ville have ramt

Læs også: Måling: Sådan ville danskerne stemme i dag

Læs også: Ny brandbeskatning rammer 200.000 boliger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites