Fængselsforening: Gode prøveløsladelser er komplekse
Kriminalforsorgsforeningen mener, at man kan blive skarpere til at vurdere, hvem der skal prøveløslades.
Det kræver betragtelige ressourcer at blive skarpere til at vurdere, hvem der kan prøveløslades hvornår, mener John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.
Det kræver betragtelige ressourcer at blive skarpere til at vurdere, hvem der kan prøveløslades hvornår, mener John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen. Foto: Colourbox/free


Der er ingen tvivl om, at Kriminalforsorgen skal stramme praksis, når det gælder prøveløsladelser. Men det er ikke så let, som det lyder.

Sådan siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen som svar på justitsminister Søren Pinds (V) udmelding om, at retningslinjerne for prøveløsladelser skal indskærpes som følge af skudattentaterne i København 14. og 15. februar.

- Løsningen på, at vi får prøveløsladt folk, som vi ikke skulle have prøveløsladt, er ikke så ligetil og kræver flere ting, siger John Hatting, som repræsenterer civilt ansatte i fængslerne.

Ifølge ham skal der mere fokus på uddannelse, så de indsatte motiveres til at tage del i samfundet. Derudover skal der tales mere med de indsatte, så man kender til den situation, de løslades til.

- Og det kræver, at der arbejdes på tværs af kommuner, politi og kriminalforsorg. Det er langt sværere, end det lige lyder, siger han.

Han mener, at gerningsmanden til skudattentaterne i København, hvor to civile blev dræbt og seks personer såret, er et godt eksempel på dårlig kommunikation mellem myndighederne.

Blandt andet blev Omar el-Hussein afvist af jobcentret i Københavns Kommune, da han henvendte sig små to uger inden, han udførte angrebene i København.

Inden det havde Kriminalforsorgen sendt tre bekymringsskrivelser om el-Hussein til PET men ikke til kommunerne, hvilket ifølge Hatting er et tegn på, at samarbejdet om de løsladte kan forbedres.

I forhold til prøveløsladelser skal der ifølge Hatting, som Kriminalforsorgen også vurderer, ske en ændring i retningslinjerne for løsladelser.

- Der, hvor vi måske tidligere har løsladt per automatik, fordi en indsat er ung, og man har en tommelfingerregel om, at vi prøveløslader unge mennesker, så skal vi se på de samlede forhold og sikre en mere komplet vurdering af den indsatte, siger han.

Ifølge ham kræver det dog flere ressourcer, også selvom der er færre indsatte i fængslerne.

- Der er en stor uddannelsesindsats, der skal ske på hele radikaliseringsområdet for, at vi kan løfte opgaven. Det er et nyt fagfelt, hvor vi skal arbejde tværfagligt. Det koster betragtelige ressourcer, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.