Fængselsfolk: Nej tak til imamer
I kampen mod radikalisering i de danske fængsler bør man bruge socialrådgivere og ikke imamer, mener formand.
Kriminalforsorgsforeningen foretrækker socialrådgivere frem for imamer i kampen mod radikalisering.
Kriminalforsorgsforeningen foretrækker socialrådgivere frem for imamer i kampen mod radikalisering. Foto: DAVALI PHILIP/DAVALI PHILIP


Et samarbejde med flere imamer i de danske fængsler står ikke øverst på ønskesedlen hos Kriminalforsorgsforeningen i kampen mod radikalisering.

Det siger John Hatting, der er landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, der blandt andet omfatter, socialrådgivere, lærere og pædagoger i de danske fængsler.

- Jeg vil hellere gå den fagligt sikre vej og bruge socialrådgivere og psykologer til samtaler med de indsatte, end jeg vil bruge imamer, som kan have alle mulige forskellige baggrunde, siger han.

I Frankrig og Belgien har man i kølvandet på nylige terrorangreb eksperimenteret med at tilknytte moderate imamer til landenes fængsler for at hjælpe unge indsatte på rette vej.

- Jeg synes, man skal passe på med at sammenligne os med så anderledes fængselssystemer og samfund som det belgiske og det franske. Især det franske fængselssystem er utrolig slidt, siger John Hatting.

Han mener hellere, at vi skal kigge på vores nordiske naboer.

- I Danmark og i Norden har fængslerne et noget andet niveau, og derfor vil jeg også hellere sammenligne os med de andre nordiske lande, siger John Hatting.

Kim Østerbye fra Fængselsforbundet, der organiserer fængselsbetjentene, ser mere positivt på at se på mulighederne for at tilknytte flere imamer i de danske fængsler. Det kan give god mening, mener han.

- Fængselsbetjentene er dybt afhængige af at finde ud af, hvad der foregår i de radikaliserede miljøer. Derfor er det klogt at samarbejde med flere moderate imamer eller andre, som har en hamrende god fornemmelse for, hvornår noget er ekstremt, siger han til Berlingske.

Alligevel ser John Hatting ikke nogen umiddelbar grund til at følge i de franske og belgiske fodspor.

- Vi er ikke afvisende over for idéen, men vi vil hellere lægge vores hovedkræfter der, hvor vi ved, at der er faglig evidens for, at afradikalisering virker og på den måde også bruge borgernes skattekroner mest fornuftigt, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.