Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fængselsbetjent sygemeldt efter fangetortur

Tortur i sin mest nederdrægtige og skræmmende form. Det er hvad en fange er blevet udsat for i Ringe Statsfængsel af fire medfanger.

9. sep. 2012 kl. 15:42 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der var kun en enkelt ansat på arbejde den søndag i april til at holde øje med de indsatte, og derfor kunne mishandlingen foregå i ubemærkethed.
Der var kun en enkelt ansat på arbejde den søndag i april til at holde øje med de indsatte, og derfor kunne mishandlingen foregå i ubemærkethed. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den fængselsbetjent, der var på arbejde, da fire fanger mishandlede en medfange i Ringe Statsfængsel, er nu sygemeldt.

Det oplyser formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye.

- Hun har det så skridt, at hun er sygemeldt. Hun har svært ved at ryste hændelsen af sig, siger han til Newspaq.

Fangen blev slået, udsat for elektrisk stød, seksuelle overgreb og hans brystvorter blev forsøgt klippet af.

Der var blot én ansat til at holde opsyn med 16 fanger, og det er helt grotesk, mener Kim Østerbye.

- Det er fuldkommen vanvittigt, at vi hverken kan beskytte fangerne eller, at personalet kan beskytte hinanden. Det virker absurd i et lukket fængsel, hvor de farligste fanger sidder, siger han.

Kim Østerbye forstår godt den sygemeldte kollega.

- Det er ens faglighed, der angribes. Man går på arbejde og ved, at man skal holde øje med fangerne og sørge for at holde dem adskilt, og så sker det alligevel, fordi andre fanger holder én væk fra det, siger han.

Overfaldet skete i april måned, og i morgen starter sagen mod de fire fanger ved Retten i Svendborg.

Kim Østerbye kritiserer, at fængselsbetjente i stigende omfang bliver ladt alene med de indsatte, der ofte domineres af rockere, bandemedlemmer og andre "tunge" fanger.

Samtidig undrer det ham, at lige netop Ringe Statsfængsel har alenearbejde.

- For jeg ved, at Kriminalforsorgen har givet fængslet flere penge. Så fængslet burde have råd til noget andet, siger formanden for de fængselsansatte.

Læs også: Gældsplaget skuespiller undgår fængsel

Foto: Dem vil vi nødigst have som kollega på job

Læs også: Tævede kæresten med spanskrør i månedsvis

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites