Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Facebook-venskab med chefen kan koste dyrt

At være venner med chefen på Facebook kan være både risikabelt og rigtigt skidt for det psykiske arbejdsmiljø, advarer HK/Privat.

27. okt. 2012 kl. 06:55
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Alt for få virksomheder laver regler for medarbejdernes brug af Facebook, mener HK/Privat's næstformand Marianne Vind.
Alt for få virksomheder laver regler for medarbejdernes brug af Facebook, mener HK/Privat's næstformand Marianne Vind. Foto: Colourbox

Billeder fra badeferien, fødselsdagsfesten eller turen i Zoo. Statusopdateringer om parforholdet eller weekendens fest.

Faktaboks

De spurgte:

Er du ven med din nærmeste chef på Facebook?

13 procent svarede ja
65 procent svarede nej
21 procent svarede, at de ikke har en Facebook-profil

1.284 medlemmer af HK/Privat svarede på undersøgelsen.

Kilde: HK/Privat og Epinion

Det er alt sammen noget, som 13 procent af HK/Privats medlemmer deler med chefen.

Så mange er nemlig Facebook-venner med deres nærmeste chef. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for HK/Privat.

I HK/Privat er man glade for, at det ikke er flere. Man skal nemlig tænke sig godt om, før man bliver venner med chefen på Facebook, siger næstformand Marianne Vind til Newspaq.

- Det er jo deres nærmeste chef, de er til MUS-samtaler med, til lønforhandlinger med, til forhandlinger om de daglige opgaver, og i værste tilfælde kan det give et forfærdeligt rod mellem deres privatliv og deres arbejdsliv, siger hun.

Ifølge HK/Privat kan det være svært for medarbejdere at sige nej til en invitation til at blive venner med leder og kollega. Men passer man ikke på, kan det koste en fyring.

Man kan f.eks. risikere at miste jobbet, hvis man skriver på Facebook, at der er rod i firmaets regnskab, skriver negativt om chefen, en kollega eller en kunde, advarer HK/Privat.

- Den gyldne regel er, at du aldrig skal skrive noget på Facebook, som du ikke ville fortælle på arbejdet, siger Marianne Vind.

Hvis man spørger Marianne Vind ligger ansvaret hos arbejdsgiverne. Alt for få af dem laver nemlig politikker for medarbejdernes gøren og laden på sociale medier.

- Det kommer helt bag på mig, at virksomhederne er så dårlige til at lave retningslinjer for brug af sociale medier. De har jo ikke problemer med at lave politikker for sygefravær og alt muligt andet. Men lige præcis sådan noget, som betyder så meget for det psykiske arbejdsmiljø, det er noget, man skal tale om på arbejdspladsen, siger hun.

HK/Privat anbefaler, at virksomhederne får en nedskreven politik på området, som blandt andet bør omfatte regler for, hvor meget man må bruge Facebook i arbejdstiden, om medarbejdernes profiler bør være private og regler for omgangstone medarbejderne imellem.

Foto: Utro pige taget på fersk gerning - se det her

Læs også: Helle: Ydmyget i halvandet år uden indtægt

Læs også: Familiemanden sagde nej til Vild med Dans

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites