Facebook-udbrud kan koste mulige syrienkrigere passet
Ekspert er bekymret over et lovforslag, som skal forhindre folk i at rejse til udlandet i krig.
En forkert Facebook-opdatering kan koste danske statsborgere passet ifølge et udkast til et nyt lovforslag fra regeringen. Arkivfoto
En forkert Facebook-opdatering kan koste danske statsborgere passet ifølge et udkast til et nyt lovforslag fra regeringen. Arkivfoto Foto: Colourbox/free


Det kan være rigeligt grundlag til at fratage en dansk statsborger hans eller hendes pas, at vedkommende nærer sympati for ekstreme ideologier og udtrykker ønske om at rejse til Syrien.

Det fremgår af et udkast til et nyt lovforslag, som Justitsministeriet har sendt i høring, skriver Information.

Fremover skal det være muligt at fratage en person passet og give vedkommende udrejseforbud, "når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt" at rejse til udlandet for at "deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, den offentlige orden eller andre staters sikkerhed", fremgår det ifølge avisen af udkastet.

I vurderingen af, om en person skal fratages passet, vil blandt andet "ytringer på sociale medier" kunne tillægges betydning.

Det vil i hvert tilfælde være en konkret vurdering, som politiet foretager, om betingelserne for at fratage en person passet er opfyldt.

Men i "almindelighed" vil det være nok for at løfte bevisbyrden, at en person eksempelvis har "udtrykt sympati for militant islamistisk ideologi" og derudover "har udtrykt ønske om at rejse til Syrien eller et andet tilsvarende konfliktområde, hvor der udspiller sig en væbnet konflikt", skriver Justitsministeriet i bemærkningerne til lovudkastet.

Det bekymrer Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia.

- Mistankegrundlaget er betænkeligt. Det kan være, at man i et ophedet øjeblik har skrevet noget på Facebook, og så risikerer man at miste sit pas. Det er et meget vidtgående skridt, siger han til Information.

Hvis politiet fratager en borger passet, vil vedkommende efterfølgende kunne få prøvet sin sag ved domstolene.

I lovbemærkningerne skriver Justitsministeriet, at den foreslåede ordning "ikke er i strid" med den europæiske menneskeretskonvention.

Men Jacob Mchangama påpeger over for Information, at det kommer helt an på, hvordan det kommer til at fungere i praksis.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.