Får du nok? 40 procent kvinder mangler jern
Er du træt, har du svært ved at koncentrere dig og er din hud bleg, så kan det være du lider af jernmangel. Heldigvis findes der mange naturlige måder at få jern. Find dem her.
Er du hele tiden træt? Det kan være fordi du mangler jern.
Er du hele tiden træt? Det kan være fordi du mangler jern. Foto: Scanpix/Modelfoto


Rigtig mange kvinder i den fødedygtige alder mangler jern. Faktisk er det helt op til 40 procent af disse kvinder, der har enten meget lave eller helt tomme jerndepoter.

Og manglende jern kan blandt andet ses i symptomer som træthed, at man har vanskeligt ved at koncentrere sig, og at huden er bleg, ligesom den kan sprække omkring kropsåbningerne, specielt omkring munden.

A, B, C, D: Synes du også det er svært at finde ud af hvilke vitaminer der er gode for hvad? På søndag.dk får du det store vitamin-overblik

Og det er rigtig vigtigt at få nok jern i sin daglige kost, da jern blandt andet er vigtigt for vores røde blodlegemer. Mineralet hjælper nemlig med at transportere ilten rundt i kroppen. Og det er netop derfor, at lave eller helt tomme jerndepoter resulterer i, at vi bliver trætte og uoplagte, når jernniveauet er lavt.

Så hvis du kan sige ja til nogle af disse symptomer, så få tjekket din jernstatus hos lægen.

Der er dog en helt naturlig måde at få dækket sit daglige jernbehov. Vi kan nemlig sagtens finde naturlige kilder til jern i vores kost, lyder det fra SØNDAGs faste sundhedsekspert Rikke Goerlich, der er uddannet phytoterapeut.

Der findes et hav af forskellige kosttilskud: På søndag får du et overblik over, hvilke kosttilskud du som kvinde skal holde dig til.

Jern findes naturligt i for eksempel hvedeklid, græskarkerner, hør- og sesamfrø og indmad.

Husk, at C-vitamin fremmer optagelsen af jern, modsat kaffe, te og mælk, som binder jernet og dermed reducerer optagelsen af mineralet.

Kvinde, hold dig til disse kosttilskud

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.