Af Trille Frost, FEMINA, Aller Media
Alt lyder bare pænere, når man siger det på fransk. Og spørger du forfatteren til bestselleren
”French Women Don’t Get Facelifts: The Secret of Aging with Style and Attitude”, Mireille Guiliano, så er der masser af tip til at ældes på en pæn (og naturlig) måde blandt kvinderne fra hendes hjemland.
Hollywoodkvinderne før og efter kosmetiske operationer: Se de vilde billeder på femina.dk
Sund kost og motion udgør 80 procent af hemmeligheden. Men derudover handler det om noget så dejligt som at tage det roligt og ikke have urealistiske forventninger om, at du skal se fuldstændig perfekt ud eller udglatte alle rynker.
– Jeg bor i et land (USA, red.), hvor kvinder er besat af at se unge ud, så de lider meget tidligt i livet, siger hun til FEMINA og understreger, at nydelse – ikke Botox og plastikkirurgi – er vejen frem.
Prøv en komplet kostplan, når du skal tabe dig: Få den på femina.dk
– Vi kan alle med fordel forberede os på aldringsprocessen omkring de 40, men uden at torturere os selv. Det handler om indstilling – kend dig selv og hav det godt med den, du er. Mine tre vigtigste anti-ageing-tip til danske kvinder er derfor: Elsk, grin, og spis godt!
- God sex får dig til at se yngre ud.
- Østers kan fjerne mørke rande under øjnene.
- En chik frisure vil camouflere din alder.
- Dyrk usynlig motion (gå til metroen, tag trapperne på dine høje hæle.)
- Sørg for at have det sjovt. Glæde får dit ansigt til at stråle og giver dig ung energi - helt automatisk.
- Les petit riens, de små forandringer, kan gøre den største forskel.