Få kommuner tager de fleste nye flygtninge
Størstedelen af de asylansøgere, der kommer til Danmark, fordeles mellem få kommuner - primært i Jylland.
Siden juni er knap 7000 asylansøgere blevet indkvarteret rundt om i landet.
Siden juni er knap 7000 asylansøgere blevet indkvarteret rundt om i landet. Foto: Colourbox/free


Det er hovedsageligt jyske kommuner, der tager imod de ekstraordinært mange flygtninge, som er kommet til landet de seneste måneder, skriver Politiken.

I alt 6837 personer er blevet indkvarteret i etablerede eller midlertidige asylcentre siden begyndelsen af juni ifølge Udlændingestyrelsen. I samme periode har omkring halvdelen af kommunerne undladt at oprette nye pladser til asylansøgerne.

Sønderborg Kommune topper med 1000 nye pladser i perioden. To andre jyske kommuner, Frederikshavn og Hjørring, ligger ligeledes i top, ligesom i øvrigt Bornholms Regionskommune og Helsingør Kommune.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), siger, at antallet af asylansøgere hele tiden ændrer sig. I øjeblikket ligger det på 830, men det er også et stort tal, mener han.

- 830 er mange, men det forløber godt, og jeg er glad og stolt over, at vi kan være med til at løfte den opgave, siger Erik Lauritzen til Politiken.

Han erkender dog, at kommunens indsats i et vist omfang er drevet af økonomiske incitamenter. Blandt andet er byens gamle kaserne taget i brug for at huse flygtningene:

- Vi får husleje for kasernen. Der bliver givet penge til vedligehold. Flygtningene skal jo også leve, og det giver omsætning. På kasernen er der blevet ansat 40-55 mennesker, og jeg har lige hørt, at AOF har ansat 30 mennesker til at give undervisning, siger han til Politiken og tilføjer:

- Det er jo mennesker, som måske ellers skulle gå arbejdsløse.

I Helsingør Kommune er der siden begyndelsen af juni oprettet 400 nye indkvarteringspladser.

Her kan borgmester Benedikte Kiær (K) dog ikke genkende billedet af, at der skulle være en økonomisk gevinst at hente.

- Vi er slet ikke i den samme situation som Sønderborg. Hos os er der tale om et midlertidigt asylcenter, og det skaber ikke lokale arbejdspladser, siger hun til avisen.

Kolding er en af de mange kommuner, der ikke har modtaget nye asylansøgere de seneste måneder. Men det skyldes ikke uvilje, forklarer borgmester Jørn Pedersen (V):

- Vi har ingen lukkede plejehjem, skoler eller kaserner, der kan inddrages. Både Udlændingestyrelsen og Røde Kors har været her og har konstateret, at der ikke er noget, der kan bruges i den sammenhæng hos os.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.