EU's kvotesystem står i vejen for et skærpet klimamål
Handel med CO2-kvoter, som skal gavne klimaet, virker ikke. Regeringen må øge pres i EU, mener Dansk Energi.
Kvotesystemet i EU skulle hjælpe med at få kul og olie ud og fremme energibesparelser og vedvarende energi. Men systemet virker ikke, fordi der er stort overskud af CO2-kvoter. Derfor må den danske regering presse hårdere på i EU for en opstramning, mener Dansk Energi.
Kvotesystemet i EU skulle hjælpe med at få kul og olie ud og fremme energibesparelser og vedvarende energi. Men systemet virker ikke, fordi der er stort overskud af CO2-kvoter. Derfor må den danske regering presse hårdere på i EU for en opstramning, mener Dansk Energi. Foto: David Gray/Reuters


Verdens lande diskuterer i disse dage på klimakonferencen COP22 i Marokko, hvordan klodens opvarmning kan bremses ved 1,5-2 grader.

Men samtidig er det stadig mere åbenlyst, at EU's kriseramte system for handel med CO2-kvoter er fuldstændig uegnet til at bidrage. Det siger Lars Aagaard, direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Problemet er, at der er et bjerg på to milliarder overskydende kvoter i omløb. Han opfordrer derfor regeringen til at gå i brechen for at få EU til at stramme op på systemet, forkortet ETS.

Det store overskud af forureningstilladelser skal hives ud af markedet. Ellers virker markedet ikke.

- Kvotesystemet er slet ikke gearet til det skærpede mål i Paris-aftalen om 1,5 grader, siger han.

Hvis kvotesystemet virker, vil CO2-reduktionerne ske, hvor de er billigst.

Lars Aagaard forudser selv, at lande som det kulglade Polen er imod at fjerne kvoter og gøre det dyrere at forurene.

Danmark bør i stedet samle en gruppe ligesindede lande om en alternativ løsning på at annullere kvoter. Det kunne være Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Storbritannien.

- De progressive lande kunne annullere 30 procent af deres årlige auktioneringsmængde af kvoter i 2021-2030. Det ville bidrage til at genoprette knaphed i systemet og sandsynligvis løfte kvoteprisen betydeligt, siger Aagaard.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) oplyser til Ritzau, at regeringen i EU undersøger muligheden for at reformere ETS.

Han er dog ikke varm på idéen om ensidig kvoteskrotning.

- Regeringen ser helst en fælles løsning i EU. Det vil være mest effektivt og retfærdigt, hvis alle medlemslande bidrager. En løsning, hvor kun få ambitiøse lande samarbejder, vil alt andet lige have mere begrænset klimaeffekt, siger ministeren.

Troels Dam Christensen, koordinator for danske ngo'er i 92-gruppen, er dybt skeptisk over for kvotehandlen.

- Den reserve, man tog ud i 2013, flyttede ikke prisen alvorligt. Specialister siger, at systemet ikke giver nogen form for incitament frem til 2030, måske endda 2050, siger han.

Derfor kan man heller ikke bruge kvotesystemet som undskyldning for ikke gøre nok hjemme. Manglende hjemlig indsats bliver ikke klaret af andre i udlandet via kvotesystemet, understreger han.

- Det er helt afgørende med nationale planer og klimamål, siger Troels Dam Christensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.