EU's indenrigsministre indkaldes til nyt krisemøde
Det lykkedes ikke for EU's indenrigsministre at fordele 120.000 flygtninge mandag. Nu mødes ministrene igen.
Integrationsminister Inger Støjberg skal på den igen. EU's indenrigsministre mødtes mandag for at forsøge at finde løsninger på krisen med migranter og flygtninge. Fra dansk side deltog Inger Støjberg. Krisen fortsætter imidlertid, og nu er ministrene indkaldt til nyt møde på tirsdag.
Integrationsminister Inger Støjberg skal på den igen. EU's indenrigsministre mødtes mandag for at forsøge at finde løsninger på krisen med migranter og flygtninge. Fra dansk side deltog Inger Støjberg. Krisen fortsætter imidlertid, og nu er ministrene indkaldt til nyt møde på tirsdag. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


EU's formandsland, Luxembourg, giver ikke så let op.

Mandag mødtes EU's indenrigsministre for at forsøge at blive enige om at fordele 120.000 flygtninge, der befinder sig i Grækenland, Italien og Ungarn, imellem EU-landene.

Det kunne de ikke blive enige om, så nu indkalder Luxembourg ministrene til et nyt møde, der skal finde sted på tirsdag den 22. september.

Fra dansk side deltog integrationsminister Inger Støjberg (V) i mandagens møde.

Danmark står uden for EU's retspolitik og er ikke forpligtet til at deltage i en kvotefordeling, hvis det lykkes for EU-systemet at blive enige om at fordele de mange asylansøgere.

Uenigheden i EU synes at være mellem Tyskland og andre vestlige lande på den ene side og så Ungarn og andre østeuropæiske lande på den anden.

De østeuropæiske lande ønsker ikke at modtage asylansøgere i forbindelse med kvotefordeling.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.