Europæisk rumfartøj begynder nu jagten efter liv på Mars
Klokken 16.48 onsdag skriver en 577 kilo tung rumsonde - formentlig - europæisk rumfartshistorie.
Sådan ser den ud, Schiaparelli-fartøjet, der onsdag lander på Mars ved hjælp af faldskærme og styreraketter. Arkiv.
Sådan ser den ud, Schiaparelli-fartøjet, der onsdag lander på Mars ved hjælp af faldskærme og styreraketter. Arkiv. Foto: Handout/Reuters


Er der liv på Mars? Eller har der været?

Disse to essentielle spørgsmål kommer der muligvis svar på inden for en overskuelig fremtid.

Onsdag eftermiddag lander et rumfartøj efter syv måneders rejse og knap 500 millioner kilometer efter planen på Mars.

Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen ventes fartøjet, der er sendt afsted af Det Europæiske Rumagentur (ESA), at brage ind i Mars' atmosfære klokken 16.42 dansk tid.

Herefter skal faldskærme og styreraketter over seks minutter hjælpe den 577 kilo tunge rumsonde Schiaparelli det sidste stykke vej ned på overfladen af den røde planet, som er den fjerde planet fra Solen og Jordens naboplanet.

Schiaparelli er en del af det europæisk-russiske ExoMars-program. Hvis landingen lykkes, vil næste led i ekspeditionen være klar til at blive iværksat i 2020.

Til den tid vil endnu et rumfartøj blive sendt af sted - denne gang lastet med en robotbil, der skal til Mars for bore dybt ned i planetens overfalde for her at lede efter tegn på liv.

Men det kræver, at Schiaparelli onsdag ikke laver en såkaldt "heroisk fiasko", som det var tilfældet med det britiske Beagle 2-fartøj. Her mistede man i 2003 kontakt med fartøjet, efter at det ellers var nået hele vejen ned på overfladen af Mars.

Både amerikanerne og russerne har tidligere foretaget succesfulde landinger på Mars.

Formålet med turen denne gang er blandt andet at undersøge, om den metangas, der er på Mars, er tegn på, at der også er liv på planeten.

Det fortæller direktør for DTU Space Institut for Rumforskning og Rumteknologi Kristian Pedersen.

- Det store spørgsmål ved Mars er jo, om der er liv på Mars' overflade, eller om der har været liv. Det er det, alle rumsonder undersøger, sagde han forleden.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har meddelt, at rumfartsorganisationen Nasa har til mål at sende mennesker til Mars i 2030'erne.

Og det er ifølge Kristian Pedersen hovedformålet med at udforske planeten.

- På længere sigt er målet at sende mennesker derop.

- For mennesker kan jo undersøge langt mere end robotter og selvkørende biler, siger han og tilføjer, at det dog både vil være dyrere og mere besværligt at sende mennesker til Mars.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.