Europa holder øje med dansk terror-sag
Samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder, Eurojust, holder øje med spor fra weekendens angreb.
Krudttønden på Østerbro i København, hvor det første af weekendens terrorangreb fandt sted.
Krudttønden på Østerbro i København, hvor det første af weekendens terrorangreb fandt sted. Foto: Colourbox/free


En normalt ret anonym og diskret del af EU-samarbejdet tilslutter sig torsdag koret af internationale stemmer, der både kondolerer Danmark og melder sig klar til at bistå i arbejdet med at belyse alle aspekter af weekendens attentat i København.

Eurojust, der er samarbejdet mellem anklagemyndighederne i alle EU-lande, siger i en pressemeddelelse, at der var tale om "angreb på et frit, åbent og demokratisk samfund", og at "Europa står samlet i kampen mod den form for vold".

- Eurojust vil i samarbejde med anklagemyndighederne gennem de vanlige, etablerede kanaler nøje følge udviklingen i angrebene med henblik på at afdække enhver international dimension, siger Eurojusts chef, Michèle Coninsx.

Der er ikke oplyst noget mere konkret om, hvorvidt der allerede er afholdt eller indkaldt til møder i Eurojust som opfølgning på begivenhederne i København, hvor to civile blev dræbt.

Samarbejdet bistår de offentlige anklagere i EU-landene med at efterforske grænseoverskridende kriminalitet.

Det kan for eksempel være ved at finde ud af, om andre lande ligger inde med oplysninger om mistænkte eller hændelser med tilknytning til konkrete sager, eller om der på anden måde er relevante spor over grænserne.

Eurojust er ligesom EU's politisamarbejde, Europol, i øjeblikket ved at blive lagt om, så det rent juridisk bliver en del af EU's overstatslige samarbejde i stedet for som nu at være et samarbejde mellem enkeltlande.

Der bliver for tiden forhandlet om lovgivningen. Når den er på plads, må Danmark træde ud af samarbejdet, fordi det så bliver omfattet af et af de danske EU-forbehold.

Regeringen har allerede lagt op til, at Eurojust og Europol bør være noget af det, Danmark melder sig ind i, hvis vælgerne ved en folkeafstemning om formentlig et års tid siger ja til at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.