EU-landene vil forlænge sanktionerne i yderligere et halvt år mod individuelle russere og ukrainere, der støtter den russiske politik over for Ukraine.
Det traf EU-ambassadørerne onsdag principbeslutning om på et møde i Bruxelles.
Forlængelsen af sanktionerne til midten af marts næste år ventes formelt vedtaget på et EU-ministermøde, inden de ellers vil udløbe den 15. september.
De sanktioner, der nu er på vej til at blive forlænget, retter sig mod 151 enkeltpersoner, som har fået indrejseforbud og indefrosset midler i EU. Også 37 virksomheder har fået indefrosset deres midler i EU.
Mange af de russere, der er ramt af sanktionerne, er forretningsfolk og politikere med tætte forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Sanktionerne retter sig først og fremmest mod personer, virksomheder og organisationer, som ifølge EU bærer et medansvar for truslerne mod Ukraines suverænitet og territoriale integritet.
Samtidig har EU-landene rettet nogle mere hårdtslående økonomiske sanktioner direkte mod vigtige samfundsøkonomiske sektorer i Rusland.
De sanktioner blev i juni forlænget med yderligere et halvt år og rammer blandt andet den russiske energi-, forsvars- og finanssektor.
Også USA er blandt de lande, der har indført sanktioner mod Rusland på grund af konflikten i Ukraine.
Konflikten, der foreløbig har varet i 16 måneder og ifølge FN snart har kostet 7000 mennesker livet, har udløst en dyb krise mellem Rusland og de vestlige lande på grund af russisk støtte til oprørerne i Ukraine.
EU's stats- og regeringschefer har på et topmøde besluttet at fortsætte med sanktionerne, indtil Rusland gennemfører Minsk-fredsaftalen om våbenhvile i det østlige Ukraine fuldt ud.
Rusland har indført sanktioner den anden vej ved at forbyde import af en lang række fødevarer og landbrugsprodukter fra blandt andet EU og USA.
Den russiske gengældelsesaktion har ramt dansk fødevareeksport for et beløb omkring 1,4 milliarder kroner.
/ritzau/