EU udstikker sin klimakurs frem mod 2030
EU sætter et ambitiøst mål om at ville udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990.
De europæiske stats- og regeringschefer blev natten til fredag enige om, at EU skal reducere udledningen af CO2 med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990.
De europæiske stats- og regeringschefer blev natten til fredag enige om, at EU skal reducere udledningen af CO2 med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/AP


EU vil udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990. EU-topmødet sætter også mål på 27 procent for både vedvarende energi og energieffektivitet.

Dermed kommer EU med et klart udspil til næste års internationale klimatopmøde i Paris. Teksten er dog også formuleret sådan, at EU kan skrue ned for sine egne ambtioner igen, hvis ikke verden er med på ambitionsniveauet.

Mens der er enighed om, at man samlet set skal reducere udledningen med mindst 40 procent, er der endnu ikke en klar fordeling af, hvor meget de enkelte lande skal levere for at nå den del, der ikke allerede er omfattet af EU's system for handel med forureningskvoter.

Der er også enighed om, at mindst 27 procent af energiforbruget i EU som helhed i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Det mål er bindende på EU-plan, men er heller ikke pindet ud på lande.

Endelig sættes et ikke-bindende mål om at udnytte energien bedre. Det sker med en blødere målsætning om, at man i 2030 vil for eksempel kunne støvsuge, opvarme boliger og køre bil med 27 procent mindre energi, end man bruger til samme formål i dag.

De tre nøgletal er kernen i aftalen. Men torsdagens forhandlinger har mere handlet om alt det, der gemmer sig bag tallene og et par andre elementer i den store klima- og energipakke.

Det handler om penge og i hvor høj grad, EU's fattigste og mest forurenende lande kan få lov til at blive ved med at uddele gratis forureningskvoter til deres tunge industri og deres energisektor.

Spørgsmålet er helt afgørende for Polen, der får langt over 80 procent af sin energi fra CO2-forurenende kul, og som har en lang, tung og dyr omstilling foran sig. Og for Tyskland, der som EU's rigeste altid er det land, der ender med regningen.

De to lande er under et bilateralt møde enedes om en fordelingsnøgle, der er skrevet ind i den endelige tekst.

En anden knast har også været forhandlet i en mindre kreds. Det handler om, at Spanien og Portugal ønsker sig bedre mulighed for at sælge og transportere deres overskud af energi fra vindmøller og solceller til og gennem Frankrig.

De to lande mener, at Frankrig holder dem ude af det franske marked for at beskytte sin atomkraftindustri.

Ifølge Ritzaus oplysninger får de ikke som ønsket et juridisk bindende krav om, at lande skal åbne deres markeder for energi fra nabolande. I stedet er der nogle løsere formuleringer om målsætninger og samarbejdsånd.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.