EU rykker et skridt tættere på en energiunion
EU-landene er enige om at sætte fart på energiunionen for blandt andet at mindske afhængighed af russisk gas.
Stærkt motiveret af Ruslands og Vladimir Putins fremfærd i Ukraine har de 28 EU-landes stats- og regeringschefer besluttet at sætte fart på en energiunion.
Stærkt motiveret af Ruslands og Vladimir Putins fremfærd i Ukraine har de 28 EU-landes stats- og regeringschefer besluttet at sætte fart på en energiunion. Foto: Maxim Shipenkov/AP


De europæiske forbrugere kan formentlig takke Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis det lykkes EU at indfri ambitionen om en energiunion med lavere priser, renere energi og større energisikkerhed.

Stærkt motiveret af Ruslands fremfærd i Ukraine har de 28 EU-landes stats- og regeringschefer på topmødet i Bruxelles besluttet at sætte fart på energiunionen.

Det kan på langt sigt få stor betydning for energiforsyningen i Europa.

EU-landene er først og fremmest enige om, at sikkerheden for leverancer af el og gas skal øges. Blandt andet ved at EU-landene skal stå sammen og ikke lade sig splitte af Ruslands forsøg på at tilbyde nogle lande lavere energipriser.

Konklusionerne fra topmødet afspejler EU-præsident Donald Tusks og flere østeuropæiske landes ønske om, at EU-landene forsøger at gøre energiforsyningen uafhængig af Rusland.

Det var den daværende polske premierminister Donald Tusk, som sidste år fremførte ideen om at skabe energiunionen som et modsvar på Ruslands annektering af Krim.

Hans tanke var at mindske Ruslands mulighed for udøve politisk pres på EU-landene ved at få landene med på at købe mindre gas af Rusland.

Andre lande, heriblandt Danmark, har presset på for at energiunionen også lagde vægt på renere energi og et velfungerende indre marked, hvor man kan købe og sælge energi på tværs af EU-landenes grænser.

De modsætninger har givet optakten til topmødet et bumlet forløb.

Men det er lykkedes at finde et kompromis, hvor det understreges, at der skal sættes gang i infrastrukturprojekter, så el og gas lettere kan transporteres mellem landene. Det skal holde prisen på energien nede, mens man omstiller til grøn energi.

Stats- og regeringscheferne understreger samtidig, at energiunionen medvirker til renere energi og dermed et bedre klima.

Parterne har også løst den anden store knast, som handler om gennemsigtige gaskontrakter og forretningshemmeligheder.

Det magtfulde russiske gasselskab Gazprom beskyldes for at drive politik med deres gasleverancer ved at tilbyde lavere priser til nogle lande.

Betingelsen er klausuler om, at landene ikke må sælge gassen videre til andre EU-lande, som ikke kan få billig gas fra Gazprom.

Derfor har EU som et hele en interesse i, at kontrakterne bliver lagt frem. Men nogle lande mener ikke, at privatretlige aftaler med energiselskaber hører til i offentligheden.

Her er parterne blevet enige om et kompromis, som fastslår, at EU vil beskytte fortroligheden, når det gælder kommercielt sensitive oplysninger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.