På en konference onsdag i Belgiens hovedstad, Bruxelles, om Afghanistan blev der lagt pres på den afghanske regering for at tage flere afviste asylansøgere tilbage.
Det oplyser udenrigsminister Kristian Jensen (V).
- Det væsentlige er at få Afghanistan til at forpligte sig til at holde fast i et reformspor. Samtidig skal Afghanistan lægge øget vægt på at tage afviste afghanere tilbage, siger han.
Op til konferencen er der underskrevet en fælles EU-erklæring, der blandt andet forpligter Afghanistan til at tage imod flere hjemsendte migranter.
- Danmark har i forvejen en aftale, men nu er det blevet en del af en fælles EU-Afghanistan-erklæring, der forpligter Afghanistan til at tage sine egne statsborgere tilbage, så det, synes jeg, er positivt, siger Kristian Jensen.
Forventer du, at det fører til helt konkrete resultater, eller er der mere tale om en hensigtserklæring?
- Danmark har i forvejen en aftale, der virker, men det, vi skal bruge EU-aftalen til, er at få sat mere strøm og skub på hjemsendelserne, for det sker slet ikke i den hastighed, der er behov for, siger han.
Spørgsmålet om returaftalerne var dog et følsomt emne på donorkonferencen, hvor repræsenterer fra store dele af verden var samlet for at give tilsagn om, hvor meget de vil yde i bistand til Afghanistan frem til 2020.
- Det er et politisk sensitivt emne hos begge parter, siger den danske udenrigsminister.
- Det er politisk ømt for Afghanistan at modtage folk, der er tvunget tilbage. Men det er også politisk ømt for Danmark, at der er folk, der ikke har tilladelse til at være der, som bare bliver, siger han.
I konferencen deltog den afghanske præsident, Ashraf Ghani.
Danmark meddelte, at det danske bidrag skrues ned fra 500 millioner kroner til 425 millioner kroner årligt frem til 2020.
Afghanistan er dog fortsat det land, som Danmark yder størst bistand til.
/ritzau/