EU-Parlamentet slår til mod erhvervslobby
EU-Kommissionen bidrager aktivt til, at fagbevægelsen og ngo'er bliver jordet af erhvervslivet i kampen om indflydelse på EU-lovgivning.
Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Sådan lyder kritikken fra fagbevægelsen, ngo"er og medlemmer af EU-Parlamentet, skriver Ugebrevet A4.

- Ekspertgrupperne lever ikke op til de krav, EU-kommissionen har sat i forhold til upartiskhed og partsrepræsentation, siger EU-konsulent i LO Maria Bjerre til Ugebrevet A4.

Skævvridningen sker i en række rådgivende ekspertgrupper, der sjældent får opmærksomhed, men som spiller en central rolle i kommissionens lovforberedende arbejde.

- De har en meget afgørende rolle. Og det ville være meget overraskende, hvis skævheden i ekspertgruppesystemet ikke blev oversat til indflydelse, siger Julian Schwarzkopff til Ugebrevet A4.

Han står bag en kortlægning, der viser, at for hver repræsentant fra en ngo eller arbejdstagerorganisation, sidder der to repræsentanter fra virksomheder eller erhvervsorganisationer.

Kortlægningen er sket i forbindelse med et endnu ikke afsluttet ph.D-projekt på European University Institute i Firenze.

Ugebrevet A4 har tidligere sat fokus på det såkaldte Stoiber-udvalg, som er blevet stærkt kritiseret for en skæv sammensætning og et enøjet fokus på deregulering uden hensyntagen til bredere samfundsinteresser.

Men det er langt fra et enestående eksempel. Tværtimod er udvalget ifølge kritikerne symptomatisk for, hvordan EU-Kommissionen sammensætter de rådgivende ekspertgrupper.
Det har nu fået EU-parlamentet til at fastfryse dele af EU-kommissionens budget til ekspertgrupperne i protest.

- Vi er meget utilfredse med sammensætningen af ekspertgrupperne. De er ikke retfærdigt sammensat, og industrien har altid haft mere magt end ngo"er og civilsamfundet, siger EU-parlamentariker Helga Trüpel, der har været tovholder på parlamentets tiltag.

I slutningen af 2013 havde Kommissionen knap 1.300 ekspertgrupper med i alt 34.000 medlemmer.

Størstedelen udgøres af embedsmænd fra medlemslandene. Repræsentanter fra erhvervsorganisationer, civilsamfundet og lignende har i alt cirka 4.800 sæder eller 14 procent af den samlede kapacitet.

Og det er her, der eksisterer en markant skævhed i erhvervslivets favør, forklarer Julian Schwartzkopff. Han understreger, at ekspertgrupperne har stor indflydelse på formuleringen af EU-Kommissionens politik.

"Ofte skriver de udkast til forslag, eller Kommissionen bruger disse fora til at indhente ideer og se, hvad der er muligt i den politiske proces," siger Julian Schwartzkopff til Ugebrevet A4.
I protest mod erhvervslivets dominans har EU-parlamentet fastfrosset dele af EU-Kommissionens budget til ekspertgrupperne.

- Det er vigtigt, at du inddrager for eksempel miljøaspekter og sociale aspekter - og i et vist omfang også kønsaspekter. Vi vil gerne have afbalanceret lovgivning, hvilket kræver en anden sammensætning af ekspertgrupperne, siger tyske Helga Trüpel.

Fastfrysningen er en gentagelse af et lignende tiltag fra 2011, hvor Kommissionen lovede bod og bedring, men ikke fulgte op på det i tilstrækkelig grad.

- Løfter er ikke længere nok. Vi skal se konkrete resultater. At de rent faktisk foreslår en anden sammensætning - ellers sker der ingen frigivelse af budgettet, siger Helga Trüpel.

Forud for afstemningen i EU-Parlamentet sendte en række ngo"er og arbejdstagerorganisationer - herunder LO - et brev rundt til alle medlemmer af Parlamentet med en opfordring til at stemme for fastfrysningen.

- Det handler om, at vi vil sikre, at de synspunkter, vi står for, også bliver repræsenteret i Kommissionen, siger Maria Bjerre, EU-konsulent i LO.

- Ekspertgruppernes anbefalinger påvirker de udspil, der kommer fra Kommissionen, og derfor synes vi, det er vigtigt, at de lever op til krav om en bred repræsentation, siger Maria Bjerre til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.