Vladimir Putin holdt torsdag sin årlige tale til nationen, hvor han trods en hårdt ramt russisk økonomi og et tungt internationalt pres ikke lagde op til at efterkomme omverdens krav om at lade både Krim og Ukraine være i fred.
Samme aften mødtes lederne for EU?s 28 medlemslande, og her var der bred enighed om at fortsætte de økonomiske sanktioner mod Rusland, selv om landet er inde i en økonomisk krise.
"Jeg mener, at Ruslands økonomi er i en alvorlig tilstand, og jeg synes, at noget meget vigtigt bliver understreget her. Hvis du have fuld adgang til de internationale kapitalmarkeder, så kan du ikke opføre dig på en måde, der går stik imod de internationale regler for, hvordan man opfører sig over for andre lande. Det er den egentlige lærestreg her," fastslog David Cameron, Storbritanniens premierminister.
"For det første har vi sendt et klart budskab til Rusland. For det andet har vi vist vilje til at gå på kompromis. For det tredje har vi støttet Ukraine," udtalte Angela Merkel, Tysklands bundeskansler.
Og Frankrigs præsident François Hollande rundede budskabet af således:
"Da vi besluttede for at indføre sanktionerne, så håbede vi tydeligvis, at det ville få konsekvenser. Ellers havde vi ikke indført dem."
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup