Østrig får voldsom kritik fra mange sider på et EU's indenrigsministermøde om flygtninge- og migrationskrisen torsdag i Bruxelles, der er præget af ond stemning og hårde udfald.
Det sker, efter at Østrig onsdag var værter for et møde i Wien med en række Balkan-lande om at bremse menneskestrømmen ud af Grækenland og videre op i Europa.
Den græske indenrigsminister, Yannis Mouzalas, siger, at hans land ikke vil gøres til "Europas Libanon" for millioner af strandede flygtninge og migranter.
Grækenland er så vred over ikke at være inviteret med til mødet i Wien, at det torsdag har kaldt sin ambassadør hjem fra Wien.
- Så er der da bevægelse, lyder det spydigt fra Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, der samtidig truer med at smide Grækenland ud af Schengen-samarbejdet:
- Hvis Grækenland hele tiden siger, at det ikke er muligt at beskytte deres østlige grænse (mod Tyrkiet, red.), så må man spørge sig selv, om Schengen-grænsen så kan ligge der, siger hun.
Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maziere, opfordrer til fælles løsninger i stedet for sololøb som Østrigs møde i Wien og den østrigske beslutning om at begrænse det daglige antal asylansøgninger til 80.
- Ensidige nationale tiltag fører bare problemerne over på andre og kan derfor ikke være noget bidrag til en løsning, siger de Mazierer.
Han vil også have sat en stopper for, at det ene land efter det andet bare vinker flygtninge og migranter videre, indtil de når frem til Tyskland.
Men Johanna Mikl-Leitner mener til gengæld, at Tyskland forsøger sig med dobbeltstandarder i flygtninge- og migrationskrisen.
- Tyskland accepterer, at folk bliver vinket videre fra Grækenland, men vil have, at de skal stoppes, når de kommer til Østrig. Det kan vi ikke acceptere, siger hun.
EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, siger, at svaret på krisen er at føre de beslutninger ud i livet, som EU-landene allerede er blevet enige om.
Det gælder blandt andet EU's omdiskuterede omfordeling af 160.000 flygtninge rundt i EU.
Men omfordelingen er stødt på hård modstand, fordi der ikke er styr på Schengen-områdets ydre grænser ved Grækenland, og indtil nu er der kun fordelt 500 af de aftale 160.000 flygtninge.
Slovakiet er endda så meget imod omfordelingen, som landet stemte imod, at det har besluttet at gå til EU-Domstolen i et forsøg på at få underkendt EU's tvungne flygtningekvoter.
Ungarn, der også stemte imod, vil til EU-Kommissionens store irritation holde folkeafstemning om flygtningekvoterne.
Sveriges indenrigsminister, Morgan Johansson, er til gengæld så vred over, at omfordelingen ikke fungerer, fordi især de østeuropæiske lande ikke vil tage flygtninge.
Han truer derfor med, at de østeuropæiske lande kan miste store summer, næste gang EU skal fordele nye midler fra de milliardstore strukturfonde, der blandt andet støtter vækst og jobskabelse i de fattigste EU-lande.
- Flere og flere lande vil stille spørgsmål til, om vi virkelig skal blive ved med at skyde penge ind i en del af de her lande via strukturfondene, som vi hidtil har gjort, siger Morgan Johansson.
/ritzau/