EU kræver undersøgelse af skattesvig
Der skal flere ressourcer til EU-Kommissionen, når den skal undersøge skatteunddragelse, lyder det i rapport.
Hos parlamentsmedlem Morten Messerschmidt vækker det glæde, at rapporten blev stemt ind tirsdag.
Hos parlamentsmedlem Morten Messerschmidt vækker det glæde, at rapporten blev stemt ind tirsdag. Foto: DALUM ASTRID/Polfoto


Medlemmerne af Europaparlamentet har tirsdag igen fundet en lejlighed til at bide sig fast i problemerne med at sikre, at store virksomheder i Europa faktisk betaler en rimelig skat.

Parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at gå endnu mere i dybden og bredden med sine undersøgelser af blandt andet skatteunddragelse.

Det står i parlamentets årlige konkurrencerapport, som blev stemt igennem tirsdag på parlamentets månedlige samling i Strasbourg.

Det vækker glæde hos parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF), som er ordfører på rapporten.

- Jeg er meget tilfreds med, at et halvt års arbejde nu kulminerer med helt nye og vigtige temaer, siger han og nævner social dumping som et eksempel.

Ud over social dumping fylder anvendelse af strukturfondsmidler og den digitale dagsorden i rapporten.

- Den slags ting synes jeg er vigtige, og jeg er meget tilfreds med, at det er kommet med i rapporten, siger Messerschmidt.

Fokusset på skatteunddragelse skal blandt andet ses i lyset af de såkaldte luxleaks - som viste, hvordan store selskaber har udnyttet Luxembourgs skattelovgivning til at betale forsvindende lidt i skat.

Det skønnes at skatteunddragelse hvert år koster EU omkring 1000 milliarder euro i tabt indkomst.

Det forvrænger samtidig konkurrencen mellem de firmaer, som lovpligtigt betaler skat, og dem, som ikke gør.

Rapporten understreger behovet for tilstrækkeligt og dygtigt personale, når kommissionen skal undersøge og finde skattehuller som det i Luxembourg.

Det skal ikke ske ved et større budget, men til gengæld ved en "omfordeling af midler".

- Rapporten anbefaler, at man inden for de givne midler får fokuseret flere ressourcer på at få løftet de opgaver, der er i forhold til statsstøttereglerne, kontrol med karteller - alt det, som er utroligt vigtigt for, at markedsøkonomien kan fungere, siger Morten Messerschmidt.

Parlamentet kommer hvert år - ligesom kommissionen - med en rapport, som præsenterer parlamentets prioriteter i konkurrencepolitikken.

Rapporten bliver afleveret til medlemslandene og EU-Kommissionen. Men det står dem frit for, om de vil følge op på rapportens kritik og følge dens opfordringer.

Reelt er det EU-Kommissionen og dermed konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der bestemmer EU's konkurrencepolitik.

Messerschmidts rapport opfordrer da også til, at parlamentet skal have indflydelse på konkurrencepolitikken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.