EU-Kommissionen sætter punktum for kritik af smykkelov
Grundet Danmarks retsforbehold kommer smykkeloven ikke i karambolage med EU-lovgivningen, siger kommissionen.
Der nåede at gå næsten et halvt år, før smykkeloven blev taget i brug til at beslaglægge knap 80.000 kroner fra fem asylansøgere. På billedet er udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), som sammen med udenrigsminister Kristian Jensen (V) måtte stå på mål for loven over for et kritisk EU-Parlament.
Der nåede at gå næsten et halvt år, før smykkeloven blev taget i brug til at beslaglægge knap 80.000 kroner fra fem asylansøgere. På billedet er udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), som sammen med udenrigsminister Kristian Jensen (V) måtte stå på mål for loven over for et kritisk EU-Parlament. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Det ser ud til, at der nu er sat et punktum for EU's kritik af de omstridte danske asylstramninger, som i starten af året påkaldte sig megen international opmærksomhed.

I en mail skriver EU-Kommissionens talskvinde for migration, Natasha Bertaud, at det ikke er op til kommissionen at vurdere stramningerne, som blandt andet omfatter den såkaldte smykkelov.

Smykkeloven giver politiet lov til at beslaglægge flygtninges genstande, hvis værdien er over 10.000 kroner. Det gælder dog ikke genstande med særlig affektionsværdi som vielsesringe.

- Danmark er ikke bundet af EU's asyllovgivning og er derfor ikke bundet af regler i direktivet vedrørende de modtagelsesforhold, asylansøgere skal have, lyder det i svaret fra Natasha Bertaud.

Kommissionen kan altså ikke tage stilling til, om loven er i strid med EU-retten eller foretage sig yderligere. Det skyldes, at området er omfattet af Danmarks retsforbehold.

- Charteret for EU's grundlæggende rettigheder kan kun anvendes, når man implementerer og bruger EU-retten, og det gør vi slet ikke her. Der er tale om national lovgivning, siger jurist ved Tænketanken Europa Nadia Schou Lauridsen.

Asylstramningerne fik ellers mange knubs, inden den blev vedtaget i februar.

Det betød, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) rejste til Bruxelles for at forsvare loven over for EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Samtidig forsikrede kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, at EU ville vurdere, hvorvidt stramningerne overtræder EU-lov.

Det glæder alligevel SF's Margrete Auken, at EU-instansen tog sagen op i første omgang, selv om kommissionen ikke har kompetencer til at vurdere loven på grund af Danmarks retsforbehold.

Det var gruppen De Grønne, som Auken er medlem af, der pressede særligt på for at kommissionen skulle tage stilling til lovgivningen.

- Selv om kommissionen ikke kan gøre noget konkret, er jeg glad for, at der blev reageret, panderne er blevet rynket, og der er sendt et signal, så der ikke er andre lande, som går samme vej. Mission completed, siger Margrete Auken.

- Jeg siger ikke, at Danmark og alle mulige andre lande er blevet flinkere af den grund, men den her model er stoppet, siger hun.

Siden smykkeloven blev indført, har den kun været i brug én enkelt gang. Københavns Politi beslaglagde cirka 79.600 kroner hos fem udlændinge.

Det skete en aften for omtrent en måned siden, da de forsøgte at rejse ind i Danmark med falske rejsedokumenter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.