Lave priser på mælk og svin har ført mange europæiske landmænd ud i en dyb gældskrise. Derfor har EU-Kommissionen netop fremlagt sin anden milliardindsprøjtning til en kriseramt landbrugssektor.
EU vil bruge 500 millioner euro på at hjælpe hovedsageligt mælkebønderne ud af landbrugskrisen. Det svarer til omkring 3,7 milliarder kroner.
Af de penge vil Danmark modtage omtrent 69 millioner kroner, som danske landmænd kan søge for at få støtte til at nedbringe produktionen af den mælk, de har svært ved at afsætte.
Men det rækker overhovedet ikke, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Der er over 3000 mælkebønder i Danmark, så når støtten på 69 millioner kroner bliver fordelt, efterlader det kun en ubetydelig pose penge til den enkelte landmand.
- De midler, der er blevet afsat, er utilstrækkelige. 69 millioner kroner rækker ikke langt og kommer hverken til at redde branchen eller gøre livet meget lettere for danske mælkeproducenter, siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, i en skriftelig kommentar.
Af hjælpepakkens 500 millioner euro fordeles 350 millioner euro ud på medlemsstaterne.
De resterende 150 millioner euro skal udgøre en yderligere EU-pulje. Den skal bidrage til at reducere produktionen af mælk. Det er nyt i forhold til tidligere hjælpepakker.
Samtidig siger kommissionen, at medlemsstaterne gerne må smide yderligere penge i den nationale støttepulje.
Men det vil skabe unfair konkurrence, hvis landbrugssektoren begynder at konkurrere på statskassernes størrelse, siger Martin Merrild.
- Det risikerer at give en skævvridning medlemslandene imellem. Vi ønsker en fælles og lige europæisk landbrugspolitik, og det får vi ikke med dette tiltag, siger han.
Hjælpepakken har samme størrelse, som den kommissionen lancerede sidste år.
- Vores ultimative mål er at genoprette de priser, som betales til landmændene, så de kan leve af deres arbejde og fortsætte med at levere fødevarer af høj kvalitet til borgerne, siger EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, i en pressemeddelelse.
Landmændenes nuværende krise er udløst af en global overproduktion, som er forværret af russiske modsanktioner i Ukraine-konflikten og faldende efterspørgsel på blandt andet det kinesiske marked.
/ritzau/