EU-forhandlere filer sidste kanter på Junckers flagskib
Der synes at være enighed om rammerne for den nye europæiske investeringsfond, der skal sparke gang i væksten.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, præsenterede kort efter sin tiltrædelse sidste efterår en storstilet investeringsplan, der skal være med til at sætte gang i væksten i EU-landene. Torsdag ser det ud til, at der er en politisk aftale på plads om detaljerne i, hvordan den medfølgende investeringsfond skal fungere.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, præsenterede kort efter sin tiltrædelse sidste efterår en storstilet investeringsplan, der skal være med til at sætte gang i væksten i EU-landene. Torsdag ser det ud til, at der er en politisk aftale på plads om detaljerne i, hvordan den medfølgende investeringsfond skal fungere. Foto: Virginia Mayo/AP


Et halvt år efter at Jean-Claude Juncker præsenterede sit store flagskib som ny formand for EU-Kommissionen, ser der nu ud til at være enighed om ikke bare at, men også hvordan skibet skal sejle.

Forhandlere fra Europaparlamentet og det lettiske formandskab på vegne af medlemslandene er natten til torsdag enedes om rammerne for den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (Efsi), som skal være med til at sparke gang i medlemslandenes økonomiske vækst.

EU's budgetkommissær, Kristalina Georgieva, erklærer sig i en pressemeddelelse rigtig godt tilfreds med resultatet.

- Der er tale om en investeringsplan, der med rod i EU's budget gavner det europæiske folk og erhvervsliv og dermed støtter den vækst og jobskabelse, vi har så hårdt brug for, siger Georgieva.

Det er tanken, at fonden med en blanding af kontante penge og lånegarantier skal kunne bakke op om investeringer i EU's medlemslande for mindst 2350 milliarder kroner.

Ifølge nattens aftale får fonden i første omgang en levetid på tre år.

For at sikre fondens uafhængighed får EU's medlemslande ikke plads i de organer - en styrelse og en investeringskomité - der skal stå for henholdsvis den overordnede strategiske styring og den konkrete udvælgelse af investeringsprojekter, der kan få støtte.

Der bliver tale om indskud på 119 milliarder kroner i garantier fra EU's budget og lidt over 37 milliarder fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Resten af pengene tænkes at komme fra private investorer eller regeringer.

Under forhandlingerne har parlamentets forhandlere fået skruet lidt ned for den andel af EU's bidrag, der tages fra de eksisterende EU-programmer, der skal støtte infrastruktur og forskning. De penge findes andre steder i EU-budgettet.

Der bliver tale om at hente 20,9 milliarder kroner i infrastrukturfonden CEF og 16,4 milliarder i forskningsprogrammet Horizon 2020.

Hvis det samlede parlament og medlemslandene bekræfter nattens aftale, vil fonden kunne blive taget i brug til september.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.