EU-domstol lader FIH slippe for regning for 310 millioner
FIH Erhvervsbank får medhold i EU-domstol i sag om statsstøtte. EU-Kommissionen krævede 310 millioner i sagen.
FIH Erhvervsbanks daværende topchef Bjarne Graven Larsen mente ikke, at FIH Erhvervsbanks del af en bankpakke var statsstøtte. EU-Domstolen giver ham ret.
FIH Erhvervsbanks daværende topchef Bjarne Graven Larsen mente ikke, at FIH Erhvervsbanks del af en bankpakke var statsstøtte. EU-Domstolen giver ham ret. Foto: Fih Erhvervsbank/Free


EU-Domstolen annullerer EU-Kommissionens afgørelse om, at kapitalindsprøjtning til FIH Erhvervsbank i forbindelse med bankpakke var statsstøtte.

Det oplyser domstolen i en meddelelse. Kommissionen taber sagen og skal betale sagens omkostninger, mens FIH Erhvervsbank slipper for et betale en regning på 310 millioner kroner.

Dermed har FIH Erhvervsbank, som ikke længere driver bankforretning, fået medhold i sagen, der startede i juli 2012.

Her fremlagde staten en redningsplan, der skulle løse begyndende likviditetsproblemer i banken, der på det tidspunkt var Danmarks sjettestørste.

FIH Erhvervsbank fik 2,25 milliarder kroner i nødhjælp fra den danske stat i forbindelse med en bankpakke. Støtten var, inden den blev givet, blevet midlertidigt godkendt af EU-Kommissionen.

Men efter at have gået støtten til den nødlidende bank efter kom EU-Kommissionen i 2014 frem til, at FIH skulle betale 310 millioner kroner for at gøre kapitalindsprøjtningen forenelig med unionens statsstøtteregler.

FIH Erhvervsbank ankede kommissionens afgørelse, da banken slet ikke mener, at den har fået statsstøtte.

- Staten har ikke givet os en fordel - men et lån efter en forhandling, sagde daværende FIH-direktør Bjarne Graven Larsen.

EU-Domstolen slår i sin begrundelse fast, at statens nødhjælp til FIH Erhvervsbank skal ses i lyset af, at staten risikerede at lide et endnu større tab, hvis banken var krakket.

I 2009 gav staten nemlig FIH Erhvervsbank tilsagn om en garanti på 50 milliarder kroner og et indskud på 1,9 milliarder kroner i såkaldt hybrid tier 1-kapital.

EU-Kommissionen havde lagt til grund i sin afgørelse, at staten skulle sammenlignes med en privat investor, der ville maksimere sin fortjeneste. Men den holder altså ikke.

Ifølge EU-Domstolen bør statens adfærd i stedet sammenlignes med "adfærden udvist af en kreditor, der tilsigter at minimere de tab, som han udsatte sig for i tilfælde af passivitet".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.