EU-dom kan sikre flere tyrkere ophold i Danmark
Alt efter udfaldet kan dom om afslag på ophold gøre det lettere at blive familiesammenført, vurderer ekspert.
Den såkaldte associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet fra 1963 sikrer tyrkiske statsborgere særlige rettigheder i Danmark og andre EU-lande. Arkivfoto.
Den såkaldte associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet fra 1963 sikrer tyrkiske statsborgere særlige rettigheder i Danmark og andre EU-lande. Arkivfoto. Foto: Casper Dalhoff/Polfoto


Den unge tyrkiske mand Caner Genc har aldrig været i Danmark og taler ikke dansk. Hans far har boet 19 år her i landet, men ham har Caner Genc kun sjældent set.

I 2005 søgte Caner Genc om opholdstilladelse i Danmark, men fik afslag året efter. Begrundelsen var blandt andet, at der ikke var udsigt til en vellykket integration.

Netop Caner Genc er centrum i en sag, hvor EU-Domstolen tirsdag afsiger dom.

Domstolen skal afgøre, om dansk lovgivning ulovligt begrænser erhvervsaktive, herboende tyrkeres ret til familiesammenføring med deres børn ved kun at give opholdstilladelse til dem, der har gode chancer for at blive integreret.

Hvis dommen falder ud til Caner Gencs fordel, vil den have generel betydning for den danske behandling af tyrkeres ansøgninger om familiesammenføring.

Det vurderer ph.d. og ekspert i EU-ret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet.

- Det vil medføre en meget mere lempelig familiesammenføringspraksis for familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, som allerede er i Danmark og allerede er økonomisk aktive, siger hun.

Men dommen vil kun omfatte personer, der netop kommer fra Tyrkiet, påpeger Louise Halleskov Storgaard.

- Uanset hvad udfaldet af dommen bliver, kan man ikke sige, at den har rækkevidde ud over tyrkiske statsborgere, der allerede er i Danmark og er økonomisk aktive, siger hun.

Sagens store spørgsmål er, om de danske udlændingeregler er i strid med en såkaldt associeringsaftale, som EU og Tyrkiet indgik for flere årtier siden.

Det er en økonomisk og handelsmæssig aftale. Den har ikke til formål at regulere familiesammenføring for tyrkiske statsborgere, forklarer Louise Halleskov Storgaard.

- Aftalen siger først og fremmest noget om deres rettigheder, når de allerede er kommet til Danmark og arbejder. Men EU-Domstolen har udvidet anvendelsesområdet for aftalen.

- EU-Domstolen har lagt op til, at reglerne i aftalen også kan bruges i forbindelse med familiesammenføring, siger hun.

En afgørelse fra 1980 fastslår, at EU-landene ifølge aftalen ikke må indføre nye begrænsninger for adgangen til beskæftigelse for tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der har opholds- og arbejdstilladelse i et EU-land.

EU-Domstolens generaladvokat rettede derfor i januar en kritik mod en stramning fra 2004 af den danske udlændingelovgivning.

Det er Østre Landsret, der har spurgt EU-Domstolen til råds for at få afklaret, om reglerne betyder, at en tyrkisk statsborger med beskæftigelse i Danmark også har krav på at få familiemedlemmer uden arbejde til Danmark.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.