EU-chefer vil have eurolande i stramme tøjler
Eurolandene må arbejde meget tættere sammen for at sikre den fælles valuta. Men de store reformer må vente.
Fem EU-chefer offentliggør mandag deres fælles debatoplæg til EU-topmødet senere på ugen. Arkivfoto.
Fem EU-chefer offentliggør mandag deres fælles debatoplæg til EU-topmødet senere på ugen. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Eurolandene bør på sigt have en fælles finansminister, der skal laves en fælles indskydergaranti for alle lande i EU's bankunion, og man bør også overveje en delvis opsplitning af Europaparlamentet mellem euro- og ikkeeurolande.

Det fremgår af anbefalinger fra fem EU-chefer fra kommissionen, rådet, centralbanken, eurogruppen og parlamentet, der mandag offentliggør deres fælles debatoplæg til EU-topmødet senere på ugen.

Den 24 sider lange rapport, der bliver offentliggjort få timer før endnu en række potentielle knald-eller-fald møder for Grækenlands fremtid som euroland, bliver indledt med en konstatering af, at "euroen er en velfungerende og stabil valuta".

Meget af rapporten har da også referencer til de seneste års finansielle og økonomiske krise, indirekte til problemerne med at få enkeltlande til at overholde de fælles regler og insisteren på, at landene er nødt til at gøre meget mere fælles.

Af særlig interesse for Danmark og overvejelserne om måske at gå med i EU's bankunion er, at rapportens forfattere vender tilbage til en tidligere udsat idé om at lave en fælles indskydergaranti.

Den skal på sigt erstatte de nationale garantier for bankkunder med indskud over 100.000 euro.

Et andet punkt med mulig relevans for Danmark er en enkelt sætning om en mulig omorganisering af Europaparlamentet, hvor alle parlamentarikere fra både euro- og ikkeeurolande i dag er med til at træffe beslutninger, der kun gælder for euroområdet.

- Europaparlamentet bør organisere sig på en sådan måde, at det kan varetage sin rolle i spørgsmål, der særligt vedrører euroområdet, hedder det i rapporten, der dermed åbner for en opsplitning af parlamentet, som den afgående danske regering hidtil har kæmpet imod.

I Storbritannien, der ligesom Danmark står uden for euroen, vil det vække særlig interesse, at lederne ikke lægger op til traktatændringer lige med det første.

Der lægges i første omgang op til en strømlining og bedre brug af de eksisterende regler, mens man først vil begynde at overveje mere omfattende ændringer med behov for omskrivning af EU's traktater efter 2017.

Det er samme år, som premierminister David Cameron har lovet en folkeafstemning om Storbritanniens fremtidige EU-medlemskab.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.