EU blander sig i størrelsen på borgernes løn
EU må formelt set ikke blande sig i lønnen i de enkelte lande, men Kommissionen gør det alligevel bag linjerne. Det har øget presset for en EU-mindsteløn. Danmark må trække i arbejdstøjet for at sikre den danske model, vurderer forsker.
- Det er rigtigt, at EU formelt ikke har kompetence inden for lønpolitik – men reelt har de, siger forsker.
- Det er rigtigt, at EU formelt ikke har kompetence inden for lønpolitik – men reelt har de, siger forsker. Polfoto (arkivfoto)


Politikere og fagbevægelse i Danmark klamrer sig til et uhyre spinkelt halmstrå, når de siger, at EU ikke har lov at blande sig i lønningerne i de enkelte lande. For EU blander sig allerede i løn, og det kommer ikke til at ændre sig, skriver Ugebrevet A4.

- EU er de facto en aktør, når det gælder lønninger, siger Thorsten Schulten til Ugebrevet A4.

Han forsker i europæisk lønpolitik og kollektiv forhandling ved det tyske forskningsinstitut Hans Böckler Stiftung.

Ugebrevet A4 beskrev i sidste uge, hvordan presset for en europæisk mindsteløn øges.

Enhver snak om mindsteløn på dansk grund er blevet kraftigt afvist af fagbevægelsen, europa-parlamentarikere og senest af beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

De henviser alle til, at EU-traktaten ikke tillader EU at blande sig i løn. Men hvis man låser sit blik for hårdt fast på juraen, overser man ting, der allerede foregår, mener Thorsten Schulten.

- Det er rigtigt, at EU formelt ikke har kompetence inden for lønpolitik – men reelt har de. Især efter krisen med alle de her programmer, der kaldes New Economic Governance. Fra det europæiske semester til Troika-programmerne, siger Thorsten Schulten.

- De hviler alle sammen på nogle ukonkrete forslag til lønpolitik og løndannelsessystemer, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.