EU-aftale blev til efter studietur i London
Storbritannien og Irland har allerede tilvalgsordninger for EU's retssamarbejde. De bruger tilvalget flittigt.
Danske embedsmænd fra Justits- og Udenrigsministerierne har været i London og Dublin for at forberede det arbejde om EU-retsforbeholdene, der nu er mundet ud i en politisk aftale mellem de fem ja-partier.
Danske embedsmænd fra Justits- og Udenrigsministerierne har været i London og Dublin for at forberede det arbejde om EU-retsforbeholdene, der nu er mundet ud i en politisk aftale mellem de fem ja-partier. Foto: Matt Alexander/AP


Danmark vil stadig ikke være alene om at være lidt speciel i EU's retlige samarbejde, hvis de danske vælgere til næste år følger anbefalingen fra fem partier og siger ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Storbritannien og Irland har allerede i mere end 15 år haft lignende ordninger.

Derfor har danske embedsmænd fra Justits- og Udenrigsministeriet under forberedelsen af tirsdagens politiske aftale i Folketinget også været i både London og Dublin for at finde ud af, hvordan deres tilvalgsordninger fungerer i praksis.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har også selv drøftet sagen med sin britiske og sin irske kollega.

Især for at forstå, hvordan de tager deres parlamenter med på råd i den lidt særlige situation, hvor der kan forventes en meget tidligere politisk debat, end det er tilfældet for al den øvrige EU-lovgivning.

I dag henter regeringen mandat i Europaudvalget, når forhandlingerne om et nyt stykke EU-lovgivning med de øvrige lande er ved at være slut.

Med en tilvalgsordning er det anderledes.

Når der kommer nye lovforslag fra EU-Kommissionen på det retslige område, skal Irland og Storbritannien senest tre måneder efter, at forslaget er fremsat, melde ud om de ønsker at være med. Det er et krav for at tale med fuld stemme under forhandlingerne.

De kan omvendt også vente med at vælge til, til forslaget er endeligt vedtaget. Men så taler de med mindre vægt i det lovforberedende arbejde.

Irlands udenrigsminister, Charlie Flanagan, har over for Ritzau beskrevet ordningen som "rigtig god for Irland", fordi den er med til at sikre den politiske debat.

Både Storbritannien og Irland har valgt at være med i det meste. Bortset fra det, der relaterer sig til grænsesamarbejdet Schengen.

Udenrigsminister Lidegaard har over for Ritzau lagt vægt på, at Danmark også skal sikre en god demokratisk proces.

- Når man får sådan en tilvalgsordning, vil der hele tiden komme nye områder, hvor man skal tage stilling til, om vi vil være med eller ej.

- Her giver det god mening at høre, hvilke erfaringer man har gjort sig i andre lande, sagde Lidegaard i januar efter at have hørt om Irlands erfaringer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.