Etisk Råd: Mor har ret til uvidenhed om forbyttede æg
Sagen om Marcus Vestergaard Petersen er et etisk dilemma mellem mor og søns rettigheder, siger Gorm Greisen.


Sagen om Marcus Vestergaard Petersen handler ikke kun et barn og hans ønske om at få oplyst, hvem der er hans biologiske mor. På den anden side står også en - for nu - ukendt mors ret til uvidenhed.

Det siger næstformand i Etisk Råd, overlæge Gorm Greisen, til Ritzau.

- Vi har drengens ønske om at kende sin biologiske mor over for morens ønske, som vi ikke kender. Men vi må vel tro, at hun har det barn, hun har og tænker, at det er hendes, siger han.

- Skal man så forstyrre dem og sige, at du har et barn i Marcus, og det barn, du troede var dit, er slet ikke dit. Det er ikke til at sige, at det er det, der bør gøres.

Sagen handler om den 19-årige Marcus Vestergaard Petersen, der har fundet ud af, at hans mor ikke er hans biologiske mor. Før han blev født blev både hans biologiske mor og kvinden, der fødte ham, behandlet på en fertilitetsklinik.

Her blev glasset med det befrugtede æg fra den biologiske mor byttet med glasset med ægget fra den kvinde, som ni måneder senere fødte Marcus Vestergaard Petersen.

19 år senere har Marcus Vestergaard Petersen nu indledt en søgen efter sin biologiske mor. Men fertilitetsklinikken afviser med henvisning til sundhedsloven, at oplyse hvem hans biologiske mor er.

Gorm Greisen mener, at en beslutning om at oplyse, hvem den biologiske mor er, vil være en indgriben i hendes privatliv.

- Det kan sagtens tænkes, at det hele kan gå op i fryd og gammen, og begge familier kunne mødes og sige: Nej, hvor er det dejligt, at vi har fundet hinanden, at du er min, og vi er deres, siger Gorm Greisen.

- Men det kunne også blive rigtigt svært. Hvis der er tale om en forbytning af befrugtede æg, har den familie og det barn jo også været udsat for en fejl og lever måske i lykkelig uvidenhed.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.