Et barn garanterer ikke barnløse mod depression
Kvinder, der bliver gravide efter behandling, får oftere depression end de kvinder, der ikke ender med børn.
Jublen er stor for de kvinder, for hvem det endelig lykkedes at blive gravide efter en en fertilitetsbehandling. Men med den glæde følger der også en risiko for fødselsdepressioner.
Jublen er stor for de kvinder, for hvem det endelig lykkedes at blive gravide efter en en fertilitetsbehandling. Men med den glæde følger der også en risiko for fødselsdepressioner. Foto: Foto: Lars Nyb¿ll/Polfoto


Ender man med et barn på armen efter at have været i fertilitetsbehandling, har man fem gange større risiko for at få en svær depression, end de kvinder der ikke bliver gravide efter behandling.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, der har fulgt 41.000 danske kvinder i fertilitetsbehandling over en årerække med et overraskende resultat til følge:

- Vi troede, det var de kvinder, der var i en ikke-succesfyldt behandling, der havde risiko for at få en depression. Men det var omvendt, siger lektor, dr.med. og ph.d. Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Hvert fjerde til sjette par er berørt af barnløshed i Danmark, og de par, der vælger at gå i behandling, oplever det ofte som psykisk opslidende undervejs.

Til trods for det, er det altså de par, der ikke får et barn ud af processen, der har mindst risiko for langvarig psykisk påvirkning.

- At være i ikke-succesfuld fertilitetsbehandling øger ikke ens risiko for senere at få en alvorlig depression - selvom det er enormt belastende. Det er en beroligende viden, der er rigtig god at have, siger Lone Schmidt.

Studiet kan dog ikke påvise, at der er flere fertilitetsbehandlede mødre, der får fødselsdepressioner, end de mødre der er blevet gravide ad normal vej.

Et faktum som psykologer forklarer fysiologisk med de hormonsvingninger, alle fødende kvinder oplever.

- Det østrogenfald, der er, lige når man føder, er forbundet med, at man bliver meget følelsesmæssigt berørt.

- Rigtig mange fødende kvinder kan tale med om det her med "baby blues", og for nogle mænd og kvinder, der er ekstra sårbare, udløser det en depression, siger Lone Schmidt, som forklaring på fødselsdepressionerne.


/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.