Del på Facebook
Der er stadig masser af muligheder for at komme i gang med at læse, hvis du ikke er kommet ind på dit drømmestudie.
Men ønsker du en karriere i erhvervslivet, bør du se dig godt for, før du kaster dig ud i en af de mange forholdsvis nye og ukendte uddannelser, der er skudt frem de seneste år, og som for en stor dels vedkommende stadig har ledige pladser.
- Virksomhederne lægger vægt på de klassiske uddannelser, hvor de ved, at de studerende får en dyb faglighed inden for kernen af uddannelsen. Mange af de nye kombinationsuddannelser er de ikke specielt begejstrede for, siger chefkonsulent Sarah Gade Hansen fra Dansk Industri.
Det er især de klassiske ingeniøruddannelser, de gammeldags økonomer og jurister, virksomhederne er glade for. Desuden vil mange medicinalselskaber gerne have fat i læger.
For erhvervslivet er det derimod ikke helt så lysende klart, hvad man kan, hvis man er uddannet i teknoantropologi, Product Development and Inovation, Art and Technology eller medialogi.
Det betyder ikke, at uddannelserne ikke kan være udmærkede, understreger Sarah Gade Hansen, men hun opfordrer de studerende til at undersøge jobmulighederne grundigt.
- De studerende skal være ekstra årvågne og ikke lade sig lokke af en fancy ny titel. Det er et fåtal af de nye uddannelser, der opstår på grund af et konkret behov i virksomhederne, siger hun.
Hos Dansk Erhverv, der er brancheorganisation for blandt andet serviceerhverv og detailhandel, understreger politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, at de nyuddannede selv må bevise, hvad de kan. Det er nemlig altid svært at vide.
- Nye uddannelser er positivt, hvis de vel at mærke leverer varen. De må bevise deres værd, siger han.
På Syddansk Universitet, der står bag en række af de såkaldte kombinationsuddannelser, erkender studiechef Per Christian Andersen, at det kan være svært at komme ud som første kuld kandidater med en helt ny uddannelse.
Men universitetet gør meget for at forklare virksomhederne, hvad uddannelserne indeholder.
- Vi har sikret efterspørgslen fra virksomhederne så meget, som vi kan. Det er jo en betingelse for, at man overhovedet kan få godkendt en uddannelse, forklarer han.
Foto: Se listen: Det betaler Vestas, Ikea og Lego
Læs også: 200 elektrikere strejker mod skruebrækkere
Læs også: Sille: "Gid jeg havde taget det fjumreår!"
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.