Er du også skuffet over størrelsen på fadøl? Nu kommer løsningen
Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har udviklet et højteknologisk fadølsanlæg, som skænker dig lige præcis den fadøl, du drømmer om.
Er du også træt af små fadøl?
Er du også træt af små fadøl? Scanpix / modelfoto


Der er ikke meget, der er så irriterende som at stå i en uendelig lang kø blot for at få serveret en alt for lille fadøl.

Men der er der nu råd for: En gruppe ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har nemlig udviklet et højteknologisk fadølsanlæg, som kan skænke dig en fadøl, præcis som du ønsker den.

I en video hos Videnskab.dk kan du se en demonstration af det smarte fadølsanlæg.

Det nye system lader dig bestille din fadøl via en app på din mobiltelefon.

Her markerer du, hvor meget fadøl du vil have i glasset, trykker ok til prisen og vupti – så trækkes pengene fra din konto, og i løbet af få sekunder har du nøjagtig den fadøl, du ønsker dig.

»De fleste vil kende til det med at stå i kø for at købe øl i baren, fordi betjeningen er afhængig af personaleresurser og tidskrævende betaling. Nogle vil også kende til det med, at øllen ofte bliver serveret i et omfang, der enten er for meget af det gode eller alt for lidt. Det er det problem, vi har forsøgt at løse,« siger Christian Dannesboe, adjunkt ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan får du serveret en frisk fadøl på 4 sekunder

Umiddelbart kan det fuldautomatiske fadølsanlæg måske lyde som et drengerøvsprojekt, men Christian Dannemose understreger, at der i projektet er tale om høj specialisering og tværfaglighed.

»Ingen ingeniør ville kunne løse opgaven alene. Det kræver specialiseret viden om kemiteknologi, mekanik og computerteknologi at bygge sådan en maskine. Og så selvfølgelig en god portion opfindertalent,« slutter han.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Derfor falder boblerne i Guiness nedad

Din øl indeholder hundredvis af (sunde) insekter

Hvorfor kalder vi det ’øl’?

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.