Er du ejeren? Mystisk kuffert med sølvtøj fundet i tog
Politiet har fundet en kuffert fyldt med sølvtøj, men ingen kender historien bag.
Politiet er meget forvirrede over kufferten, som ingen vil kendes ved.
Politiet er meget forvirrede over kufferten, som ingen vil kendes ved. Foto fra Sydøstjyllands Politi.


Er der mon tale om en arv fra en samleglad mormor? Eller tilhører kufferten en antikvitetshandler? Eller er det i virkeligheden en tyv eller hæler, der har glemt sit rov i toget?

Politiet er på bar bund efter fundet af en kuffert fyldt med sølvtøj. Derfor efterlyser de nu ejeren af enten kuffert eller sølvtøj - og generelt folk, der ved noget om sagen. Ingen har nemlig henvendt sig.

Det er Sydøstjyllands Politi, der har fundet den efterladte kuffert i et tog mellem København og Struer. Der er meget mere sølvtøj end det, der ses på billedet.

Hvis du kan hjælpe med opklaringen af kuffert-mysteriet, kan du kontakte politiet på 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.