Er du blandt favoritterne? 10 bud til den perfekte julekunde
Drop mobilen ved kassen og ønsk god jul. 200 butiksansatte er kommet med deres ønsker til den perfekte julekunde.
HK Handel har indsamlet juleønsker fra 200 butiksmedarbejdere. Tre ud af 10 ekspedienter er blevet svinet til, så de ønsker sig høflige kunder og lidt ros
HK Handel har indsamlet juleønsker fra 200 butiksmedarbejdere. Tre ud af 10 ekspedienter er blevet svinet til, så de ønsker sig høflige kunder og lidt ros Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø


1. Vent ikke til to minutter i lukketid med at købe dine julegaver eller at handle til julefrokosten. Ja, butikken lukker lige om lidt, og nej, du kan ikke lige nå det.

2. Lad være med at tale i telefon, mens du bliver ekspederet.

3. Vær høflig, og send gerne medarbejderne et smil. 

4. Har du fået hjælp af en butiksmedarbejder til at finde de perfekte varer, så fortæl gerne, at du er glad for den service, du har modtaget. Alle fortjener ros, hvis de har gjort et godt stykke arbejde.

5. Vil du klage, så gør høfligt opmærksom på fejlen. Det har ikke været ekspedientens hensigt at lave en fejl.

6. Respekter kø-kulturen. Alle andre kunder har sikkert lige så travlt som dig 

7. Har du fortrudt en vare i din indkøbskurv, så læg den tilbage, eller giv den til en medarbejder ved kassen. Lad være med bare at lægge varen et tilfældigt sted. 

8. Du har indkøbsvognen fyldt med dejlige varer. Læg dem alle pænt på båndet i et lag og med stregkoden vendt mod kasseassistenten. Det gør medarbejderens arbejde meget nemmere.

9. Vil du bytte en vare, så respekter butikkens bytteregler. Hvis butikken har en regel om ikke at give pengene tilbage, så kan medarbejderne ikke give dig pengene tilbage - heller ikke selvom du hidser dig op.

10. Ønsk god jul. Det kan godt være, der er travlt i butikken, men medarbejderne har aldrig for travlt til lidt god julestemning.

Kilde: HK Handel

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.