Under efterforskningen af indbrud ransagede Nordjyllands Politi i uge 44 og 45 nogle adresser øst for Hjørring. Her fandt politiet en stor mængde effekter, som man skønner stammer fra indbrud.

To lokale mænd blev fængslet for lukkede døre 30. oktober 2015 ved retten i Hjørring – sigtet for indbrud. Siden har politiet fundet ud af, at nogle af de mange tyvekoster stammer fra indbrud i fritidshuse samt i en villa og en landejendom.

- Men vi har stadig mange effekter, som vi ikke har fundet ejere til, og dem vil vi nu selvfølgelig gerne finde frem til, siger politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Hjørring.

Derfor har politiet i dag offentliggjort billeder af de mange tyvekoster. Se med her om nogle af sagerne er dine.
nordjyllands politi
1 af 29 billeder
Samlet af - 9. nov. 2015 kl. 14:22 - Ansv. chefredaktør Lise Bondesen - Copyright Avisen.dk ApS
Er det din cykel, vase, sprut, havetraktor? Kæmpe bunke tyvekoster mangler ejer