Er det dig? Et styk pindsvine-betjent søges
Nu kan du forvandle din interesse for pindsvin til en fuldtidsstilling. Samtidig kan du vinke farvel til EU.
Pindsvinet lever ofte i haver. Det er aktivt om natten og lever af blandt andet biller og snegle. Ved du det, så er du måske Ipswich' første pindsvine-betjent?
Pindsvinet lever ofte i haver. Det er aktivt om natten og lever af blandt andet biller og snegle. Ved du det, så er du måske Ipswich' første pindsvine-betjent?
Foto: Scanpix/arkiv


Vil man helst bo og arbejde uden for EU, og er man lidt af en pindsvine-elsker, så er der opstået en gylden mulighed.

Byen Ipswich i England, hvor man som bekendt netop har valgt at træde ud af EU, er der nemlig slået en stilling op som "Hedgehog officer". Det skriver Søndagsavisen.

På dansk betyder det pindsvine-betjent, men det betyder også, at man ikke skal være efter pindsvinene, næææ, man skal det modsatte og arbejde for, at pindsvinene får de bedste betingelser.

Ipswich - godt en times tog-kørsel nordøst for Londons centrum - har nemlig en strategi om at blive den mest pindsvine-venlige by, ikke kun i England, men i hele Storbritannien.

Kun ansøgere med erfaring

Lønnen ligger på 24.000 pund - eller i øjeblikkets kurs knap 210.000 danske kroner. Det burde på de kanter være nok til at brødføde det meste af en familie.

Ifølge stillingsopslaget skal ansøgere have erfaring fra lignende naturprojekter, have kendskab til pindsvin og så skal man have bestået minimum en gymnasial uddannelse.

Det skal lige nævnes at stillingen er tidsbegrænset til to år.
Og så er der ansøgningsfrist 13. juli ...

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.