Da Janne Lauridsens 3-årige søn tirsdag mistede bevidstheden, mens han var i børnehave, endte det heldigvis godt.
Ifølge Janne Lauridsen stoppede sønnen med at trække vejret, gik i krampe og blev mørkeblå i hovedet. Episoden skete på legepladsen i børnehaven, og de to pædagoger, der var i nærheden, gjorde alt det rigtige.
Men hun frygter, at udgangen vil være mindre lykkelig, hvis det skulle ske igen.
Det skriver hun i et debatindlæg i Viborg Stifts Folkeblad.
For ifølge Janne Lauridsen er der skåret så meget ind til benet i institutionerne, at der meget ofte er ganske få voksne om mange børn. Og var det sket, mens en af pædagogerne var alene, havde hendes søn måske ikke haft det så godt i dag, lyder det fra den bekymrede mor.
"Hvad nu hvis pædagogen ikke havde kunnet råbe en af sine kolleger op? Skulle hun så have ladet min søn ligge bevidstløs tilbage blandt de andre børn, for selv at løbe ind og ringe? Eller skulle hun have ventet med at ringe, til en af kollegerne kom indenfor høre-afstand af hendes råb om hjælp? Eller skulle hun have sendt et af børnene? Det er en frygtelig tanke, men ikke en usandsynlig tanke," skriver Janne Lauridsen i debatindlægget i Viborg Stifts Folkeblad.
Hun påpeger, at hun - omned hun ikke forstår den politik, der ligger bag - kan se bort fra, at hendes søn på grund af nedskæringer og dårlige normeringer "ikke får de pædagogiske aktiviteter, som ethvert barn i en daginstitution har fortjent". Men at sikkerheden skal være i orden.
Ifølge Janne Lauridsen burde det være en selvfølge, at der er personale nok til at overskue det areal, børnene leger på, og foreslår, at pædagoger bliver udstyret med en nødknap/tilkaldeknap, hvis de i et tidsrum er alene med børn.
"Jeg håber, der er nogen, der vil hjælpe. Måske går det ikke lige så godt en anden gang ...", slutter hun indlægget i Viborg Stifts Folkeblad.