TERROR I KØBENHAVN
"Ensomme ulve" sætter PET på svær prøve
Terrorister, der handler på egen hånd, er uhyre svære at opdage på forhånd. Men det er ikke umuligt.
Politiet dræbte søndag morgen en gerningsmand på Svanevej på Nørrebro.
Politiet dræbte søndag morgen en gerningsmand på Svanevej på Nørrebro. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Alt tyder ifølge politiet på, at den mand, som i weekenden stod bag to skudepisoder henholdsvis på Krudttønden på Østerbro og senere ved synagogen i Krystalgade i København, handlede på egen hånd.

Hvor man tidligere har set store terroranslag begået af terrorceller, for eksempel angrebene i USA 11. september 2012, i Madrid 11. marts 2004 og i London 7. juli 2005, så har der i de senere år været adskillige eksempler på såkaldte soloterrorister og ensomme ulve.

Når terrorister handler på egen hånd, er antallet af ofre i reglen færre end ved de store koordinerede aktioner. Til gengæld er deres angreb langt sværere for politi og efterretningstjenester at dæmme op for.

Det fortæller Hans Jørgen Bonnichesen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

- Den ensomme ulv er en person, der udelukkende reagerer på det tankesæt, der er inde i hovedet på ham, og heldigvis har PET ikke den evne at læse tanker, så man kan sætte sig ind i individernes forestillings- og tankevirksomhed, fortæller Bonnichsen.

- Det betyder, at sådan en person aldrig vil kommunikere med andre ligesindede eller give udtryk for sin planlægning eller komme de steder, hvor PET's opmærksomhed er, siger han.

En central del af efterretningstjenesters antiterrorarbejde består i at overvåge kommunikation, for eksempel aflytning af telefoner, internetkommunikation eller sågar boliger. Derfor er enspændertyper svære at håndtere.

- Alene det, at man ikke kommunikerer, er ensbetydende med, at chancen for at fange et eller andet op er stærkt minimeret. Det er en udfordring for en hvilken som helst efterretningstjeneste, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

PET har i flere sager herhjemme afsløret grupper, som planlagde terrorangreb, blandt andet med hjælp fra udenlandske efterretningstjenester. Og ifølge Bonnichsen er det sværere at udføre et koordineret angreb end et soloridt.

- Jo flere personer, der er involveret, desto større risici er der. Det er risici for, at de folk kommer til at tale over sig, og for at man kommunikerer åbent eller på anden vis gennem sin adfærd går opmærksom på sig selv og sin gruppe, fortæller han.

Selv om ensomme ulve og soloterrorister er vanskelige at opspore, før de slår til, så er det ifølge Bonnichsen ikke umuligt.

- Der vil altid i forbindelse med sådan en persons aktivitet være nogle forberedelseshandlinger, for eksempel anskaffelsen af et våben, som kan afsløre ham, siger Bonnichsen og understreger, at politiet også har brug for borgernes hjælp.

- Det kræver, at befolkningen er behjælpelig med observationer, for en sådan persons adfærd ændrer sig undervejs. Det har vi set med Anders Breivik og andre ensomme ulve, siger han med henvisning til den dømte norske terrorist bag massakren på Utøya.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.