Enorme tab i den lille rigmandsbank
Steen Bryde, Steen de Vela og andre forretningsfolk ejede på et tidspunkt aktier i Capinordic Bank.


Her er nogle facts om Capinordic Bank:

- Banken blev etableret i 2006. Konkurserklæringen kom 11. februar 2010.

- Herefter tog Finansiel Stabilitet over og konstaterede tab på i alt 1,3 milliarder kroner.

- I en undersøgelse fastslog advokat Carsten Fode i august 2010, at udlånsvirksomheden var den væsentligste årsag til sammenbruddet.

- Tabsprocenten var 64,8 procent, hvor gennemsnittet i mindre pengeinstitutter lå på 5,9 procent.

- 4000 svenskere havde indskudt i alt cirka 900 millioner kroner. Både den danske og den svenske indskydergarantifond er kreditorer i boet.

- Flere af kunderne var samtidig ejere. På et tidspunkt ejede Steen Bryde, Peter Forchhammer, Ole Vagner, Steen de Vela samt Lasse Lindblad cirka halvdelen af aktierne.

- Finansiel Stabilitet udtog i 2011 stævning med krav om 400 millioner kroner mod tre ledende personer: Claus Ørskov var bestyrelsesformand, Henrik Juul var direktør fra februar 2007 til januar 2010, og Lasse Lindblad var bestyrelsesmedlem og desuden direktør i Capinordic A/S, som ejede banken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.