Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Enighed om at lukke kirker

Der skal tages højde for mere end antallet af medlemmer, når kirker skal lukkes, mener menighedsrådene.

27. feb. 2012 kl. 11:05
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der er 2.201 sogne i Danmark, og over halvdelen af dem har under 1.000 medlemmer.
Der er 2.201 sogne i Danmark, og over halvdelen af dem har under 1.000 medlemmer. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Kirkebænkene står tomme, og præster står ensomt på prædikestolen.

Hvert andet kirkesogn i Danmark er for småt til at overleve ifølge en ny analyse.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd er man godt klar over, at der skal gøre noget.

"Det er helt oplagt, at der skal lukkes kirker. Til gengæld tror jeg ikke på, at der skal lukkes halvdelen. Det er mere dramatisk, end jeg tror, det er," siger formand Inge Lise Pedersen til Newspaq.

Hun mener desuden, at det er nødvendigt at vurdere den enkelte kirke nøje, forud for en eventuel lukning.

"Der kan godt stilles et mønster op, om at et sogn som tommelfingerregel skal have en hvis størrelse. Men så kommer der altid nogle individuelle ting. Nogle sogne er meget levende, selvom de er meget mindre, end tommelfingerregelen siger," forklarer hun.

Kirkeminister Manu Sareen er umiddelbart enig og mener, at det er vigtigt at lytte til menighedsrådene.

"En måde at vurdere bæredygtighed på er at tælle sognebørn og kirkegængere, og det skal suppleres med mere tilbundsgående samtaler med folk, som er involveret i sognenes arbejde," siger han til Jyllands-Posten.

På den måde mener han, at folkekirken får et godt beslutningsgrundlag, hvis sogne skal nedlægges, og kirker skal lukkes.

Det er en analyse, som Kirkefondet har lavet, der viser at sogne med færre end 1.000 medlemmer af folkekirken, har svært ved at opretholde et bæredygtigt kirkeliv.

Således har over halvdelen af landets folkekirker for få medlemmer.

Regeringen har sagt, at den vil komme med et lovforslag til efteråret, hvor menighedsrådene skal have mulighed for at bemyndige det lokale provstiudvalg til at vurdere behovet for kirker i området.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites