VORES VALG
Enhedslisten vil sikre rød valgsejr
Enhedslisten frygter rødt stemmespild på Alternativet og ønsker valgforbund, som ikke findes i folketingsvalg.
Enhedslistens gruppeformand Stine Brix kritiserer spærregrænsen for at være udemokratisk. Partiet frygter nemlig stemmespild på Alternativet, hvis partiet ikke når op over spærregrænsen.
Enhedslistens gruppeformand Stine Brix kritiserer spærregrænsen for at være udemokratisk. Partiet frygter nemlig stemmespild på Alternativet, hvis partiet ikke når op over spærregrænsen. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, må ikke vinde valget, fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mister afgørende opbakning ved stemmespild, hvis Uffe Elbæks parti Alternativet ikke kommer over spærregrænsen på to procent.

Derfor vil Enhedslisten i et beslutningsforslag pålægge regeringen at tillade valgforbund, som ellers er forbudt ved folketingsvalg, men tillades ved valg til EU-Parlamentet. Samtidig skal regeringen sløjfe spærregrænsen på to procent.

Enhedslistens mareridt er folketingsvalget tilbage i 1988. Da gled Fælles Kurs under den gamle DKP'er Preben Møller Hansen ud af Folketinget med 1,9 procent af stemmerne. DKP fik 0,8 procent, Venstresocialisterne fik 0,6 procent, og De Grønne fik 1,4 procent.

Derfor kunne Poul Schlüter (K) fortsætte som statsminister. Samtidig fik han brudt det alternative flertal bag fodnotepolitikken ved at tage De Radikale med i regeringen.

Valgnederlaget for venstrefløjen skabte i 1989 Enhedslisten af partierne DKP, VS og det trotskistiske SAP.

Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, kritiserer spærregrænsen.

- Det er udemokratisk, at vi kan ende i en situation, hvor der er et flertal i befolkningen, som ønsker en rød regering, men på grund af de nuværende regler, så kan man ende med en blå regering. Det samme kan gøre sig gældende omvendt, siger Stine Brix.

Danmark har en langt lavere spærregrænse end lande, vi normalt sammenligner os med. Spærregrænsen er fire procent i Sverige og Norge, fem procent i Tyskland og 10 procent i Tyrkiet.

Derimod har Holland og Finland ingen spærregrænse.

I andre lande fungerer selve valgsystemet som en høj spærregrænse. I Storbritannien får vinderen gevinsten i en valgkreds, selv om han eller hun ikke har flertal. En høj spærregrænse begrundes traditionelt med et ønske om stabilitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.