Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Englænderne skal være venner med fodbolden

Engelske eksperter er enige om, at spillerne skal fremelske bedre tekniske evner, hvis England skal begå sig.

26. juni 2012 kl. 21:21
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Efter endnu en fodboldslutrunde hvor det engelske landshold ikke var i nærheden af det niveau, turneringens bedste hold har vist, kræver både spillere, medier og eksperter nytænkning i det engelske fodboldmiljø.

Nok var englænderne kun et par brændte straffespark fra at komme i semifinalen, men anmeldelserne af det engelske spil i slutrunden har ikke været kærlige.

Specielt har det faldet mange for brystet, at englænderne kvartfinalen overlod bolden til italienerne i 64 procent af tiden, og anfører Steven Gerrard mener, at spillernes evne til at holde på bolden skal forbedres, hvis fremtiden skal byde på bedre resultater.

- Vi må analysere, hvorfor vi ikke er i stand til at holde på bolden. På dette niveau er det fundamentalt, og det er tvingende nødvendigt, hvis du vil slå de store hold, siger Steven Gerrard.

Allerede da England fejlede ved EM i 2000 var den daværende manager Kevin Keegan fremme med præcis den samme forklaring på fiaskoen. Upræcise afleveringer, mangelfuld teknik.

Nu er det imidlertid alvor, lyder det i de engelske medier i dagene efter den seneste nedtur i Kijev. Tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldekspert Stan Collymore mener, at engelsk fodbold sidder fast i fortiden.

- Vi tænker, hvis du ikke kan vinde på grund af dine evner, eller fordi du er smartere end modstanderen, så kan du vinde ved at arbejde hårdere end ham. Den strategi virker fint i minerne eller på havnen, men ikke i fodbold, skriver Collymore på twitter.

Også de engelske aviser råber i kor på forandringer i tilgangen til fodboldspillet. The Guardian er kritiske over for den nye manager Roy Hodgsons defensive taktik, men erkender samtidig, at Hodgsons har arvet en række udfordringer.

- I bund og grund er problemet gammelt. England har ikke nok spillere, der betragter det som en synd at smide bolden væk, lyder det.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites