Endnu en republikaner vil være præsident
Tidligere guvernør forsøger sig nu for anden gang som præsidentkandidat i USA.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Endnu en republikaner melder sig nu i koret af bejlere til posten som USA?s præsident.

Denne gang er det tidligere guvernør i Arkansas, Mike Huckabee.

Det er ikke første gang, at Huckabee går efter præsidentposten. Også i 2008 var han med i feltet af kandidater, hvor det dog var John McCain, der endte som den endelige kandidat.

I 2008 høstede Huckabee især stemmer fra den kristne højrefløj. Siden har han været en ivrig fortaler for beskyttelse af religionsfrihed, og han har lovet, at han vil slå hårdt ned på militante islamistiske grupper i Mellemøsten.

Huckabee er den sjette republikaner, der har meldt sit kandidatur til præsidentposten.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.