Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Endnu en massakre har fundet sted i Syrien

Syriske regeringstropper har dræbt 33 ,herunder syv børn, i den syriske by Hama, oplyser menneskerettighedsgruppe.

28. maj 2012 kl. 11:19
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Denne gang er mindt 33 , heraf syv børn, blevet dræbt af regimets tropper, forlyder det.
Denne gang er mindt 33 , heraf syv børn, blevet dræbt af regimets tropper, forlyder det. Foto: Anonym
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Syriske regeringstropper har dræbt 33 herunder syv børn i den syriske by Hama, oplyser menneskeretsgruppe.

Syriske regeringstropper har søndag dræbt 33 herunder syv børn i den uroplagede by Hama. Det oplyser det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i London.

Byen blev beskudt med maskingeværer og raketter samtidig med, at FN's Sikkerhedsråd holdt krisemøde om situationen i Syrien og fordømte en massakre i byen Houla, hvor 108 blev dræbt af regeringsstyrker.

Fem kvinder og fire desertører er blandt ofrene, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Der var kampe mellem soldater og desertører. Soldater blev dræbt, og hæren svarede igen ved at gå direkte efter beboelseskvarterer, siger aktivister i Hama til AFP.

- Folk løb ud på gaden og råbte om hjælp. Et hus blev bombarderet og brasede sammen over beboerne, tilføjer aktivisterne.

FN's Sikkerhedsråd - inklusiv Rusland, der er Syriens allierede - fordømte tidligere den syriske regering for massakren i byen Houla, hvor mindst 108 blev dræbt herunder 49 børn.

Sikkerhedsrådet fordømte på "skarpest mulige måde" regeringens handlinger i angrebet, der ifølge FN involverede en række beskydninger fra tungt artilleri og kampvogne mod et beboelseskvarter i byen.

FN gentog kravet, om at præsident Bashar al-Assad trækker de tunge våben væk fra de syriske byer.

FN og Den Arabiske Ligas særlige udsending, Kofi Annan, skal briefe Sikkerhedsrådet om krisen i Syrien ved et møde onsdag.

Den syriske regering siger, at den ikke er ansvarlig for uhyrlighederne. Regeringen siger, at det er "terrorister", der har massakreret de mange mennesker.

Lørdag opfordrede general Robert Mood, der er chef for FN's observatører i området, Syriens regering til at indstille brugen af tunge våben, ligesom alle parter i konflikten blev opfordret til at lade være med at bruge vold.

Læs også: Thorning: Vi er alle chokerede

Læs også: Bortført tv-vært er henrettet

Læs også: Diktator-kone får kreditkortet spærret

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
28.05-2012 | 13:45 af winnie eldrup
Den dag at BUSH, BLAIR, FOGH og laaaang liste af vestens krigsforbrydere kommer for en krigsforbryderdomstol - så tror man på lidt på diverse avisskriverier om alle de oooonde mennesker i andre lande
 
28.05-2012 | 21:32 af winnie eldrup
FOTO ANONYM: Et afsnit af en lang række lig kun et afsnit......- hvor er resten af fotoet -

Det skal jeg fortælle aVISEN .
Fotoet er fra den italienske fotografs Marco di Lauros hjemmeside og er fra IRAK 2003..

BBC har taget et foto fra internettet - og kalder det en syrisk massakre. Samme svindel igen og igen.

BBC har nu fjernet fotoet - og giver som undskyldning-at de har/havde en disclaimer der bedyrede AT FOTOET IKKE KUNNE VERIFICERES:

Nu figurer fotoet så på Avisen.DK - der sluger alt råt....

FOTO: ANONYM .......-kors hvor der lyves
 
29.05-2012 | 00:01 af winnie eldrup
Man kan dog ikke beskylde avisen.dk for at overdrive ofrene for massakren. I skriver 33 personner - andre medier skriver 108 personer.
Det er det sædvanlige vestlige spin - but who cares - noget nyt om Jennifer Lopez...??
 
29.05-2012 | 00:13 af Jess D. Skov-Nielsen
Hvis foto'en er bevist at være et falsum, så er det da ulovlig medie vildledning at lade det blive stående på den her måde!?

Hvor er demokratiet henne på Avisen.dk?... hvorfor kan man ikke anmelde en artikkel skrevet af Avisen.dk selv? ... det burde man i den grad se at få i orden, så meget som medierne lyver og vildleder i dag. jeg savner at kunne anmelde det foto.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites