Endnu en kongelig på krykker
Den norske prins Sverre Magnus må ligesom Belgiens dronning Mathilde støtte sig til et sæt krykker efter et uheld.
Prins Sverre Magnus er her i selskab af sin far, den norske kronprins Haakon.
Prins Sverre Magnus er her i selskab af sin far, den norske kronprins Haakon. Foto: Vegard Groett/AP


I slutningen af februar kom der billeder frem af Belgiens humpende dronning Mathilde, der efter et fald måtte støtte sig til et sæt krykker. Et fald, som det belgiske kongehus ikke ville uddybe, og nu har endnu en royal måtte tage et par krykker med sig for at holde balancen.

Den norske niårige prins, Sverre Magnus, der er søn af Norges kronprinspar, måtte støtte sig til et par krykker, da han sammen med sin kongelige familie overværede det norske herrehold i skistafet tage guldet ved verdensmesterskaberne.

- Prinsen har pådraget sig et stræk i benet, som gør, at han må gå med krykker, lyder det kort fra kongehusets assisterende kommunikationschef, Sven Gjeruldsen, til norske udgave af ugebladet SE og HØR.

Kongehuset uddyber hverken, hvordan den lille prins har fået skaden og heller ikke, hvor lang tid han skal være ledsaget af krykkerne.

Prins Sverre Magnus er nummer tre i den norske arvefølge efter sin far, kronprins Haakon, og sin storesøster, 11-årige prinsesse Ingrid Alexandra.

Ud over sin royale storesøster har han også sin 18-årige halvbror, Marius Borg Høiby, som kronprinsesse Mette-Marit har fra et tidligere forhold.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.